Tårevædet gensyn og kaos ulmer i ‘The Last of Us’ – se teaseren for sjette afsnit

Tårevædet gensyn og kaos ulmer i ‘The Last of Us’ – se teaseren for sjette afsnit
Joel og Ellie i afsnit seks af 'The Last of Us'. (Foto: HBO Max)

Hvis du troede, at femte afsnit af ‘The Last of Us’ var usædvanligt brutalt (men også et chokerende samlingspunkt), så bare vent.

Sjette afsnit banker på, og i en ny teaser får vi et glimt af, hvad der venter Ellie og Joel på deres færd.

Og selvom det i første omgang lader til at være et glædeligt gensyn, skal du ikke føle dig helt tryg, for der er også skår i glæden.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Som klippet viser, bliver Joel endelig genforenet med Tommy, der dog bakser med dårlig samvittighed og store kvaler over det, som de to brødre har gjort mod andre.

Vi får også et kort kig på Rutina Wesley, der spiller Tommys hustru, og som – måske noget ildevarslende – advarer Ellie: »Pas på med, hvem du har tillid til. De eneste, der kan forråde os, er dem, vi stoler på«.

En af de mere interessante detaljer, i hvert fald for fans af den originale spilserie, er dog mest af alt den skiftende årstid, hvor sneen har lagt sig i baggrunden.

Den kommende vinter varsler nemlig en af seriens helt store højdepunkter med en tur forbi et forladt universitet, der får voldsomme konsekvenser for både Joel og Ellie.

Følger serien bare nogenlunde den oprindelige historie, kan du roligt regne med, at den med sjette afsnit så småt begynder at lægge an til nogle særdeles anspændte afsnit op mod den kommende sæsonafslutning den 14. marts.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af