Mange af vindernes mødre fik roser med på vejen under årets Oscar-uddeling.
Ikke mindst fra Michelle Yeoh, der dedikerede sin sejr til sin egen mor og hele verdens mødre, da hun vandt prisen for Bedste Kvindelige Hovedrolle.
»Jeg bliver nødt til at dedikere det her til min mor – alle mødrene i verden – for de er de rigtige superhelte. Og uden dem ville ingen af os være her i aften«, åbnede hun sin takketale.
Da hun var færdig på scenen, var det første den nyudklækkede Oscar-vinder gjorde at FaceTime sin 84-årige mor, Janet Yeoh, der så med fra et stort watchparty i Malaysia, hvor Yeoh er født. Se det rørende klip her:
Derudover kan man også se morens reaktion, da vinderen blev annonceret på skærmen fra Los Angeles:
Michelle Yeoh's mum at an Oscar viewing party back home in Malaysia! pic.twitter.com/5y9pIWn34W
— ☀ stevie wong ☀ (@wongie1) March 13, 2023
Senere på en Oscar-pressekonference delte Janet Yeoh sin stolthed over datteren, der som den første asiatiske kvinde nogensinde vandt hovedrolle-prisen.
»Jeg elsker sådan min datter, og hun har gjort Malaysia stolt. Det her er noget, hun har fortjent med sit hårde arbejde. Hun er en meget forbundet datter, og hjælper folk meget«.
Michelle Yeoh har tidligere fortalt W Magazine, at hendes mor var skeptisk over for hendes præstation i ‘Everything Everywhere All At Once’, fordi hun synes datteren så gammel ud i rollen. Derudover var hun heller ikke vild med filmens brug af sexlegetøj som rekvisitter. Men stoltheden er alligevel ikke til at tage fejl af.
Michelle Yeoh fik også en lykønskning med fra den Malaysiske premierminister, det beretter Associated Press.