MMA-stjerne kæmper for comeback med brækkede knogler i traileren til ‘McGregor Forever’

MMA-stjerne kæmper for comeback med brækkede knogler i traileren til ‘McGregor Forever’
'McGregor Forever'. (Foto: Netflix)

Den irske MMA-stjerne Conor McGregor er stålsat på at gøre comeback i traileren til den kommende Netflix-dokumentarserie ‘McGregor Forever’.

For blot to år siden vurderede Forbes at McGregor var verdens bedst betalte sportsperson med en indtjening på over 1.2 milliarder kroner.

Den liste kom ud i maj 2021. Tre måneder senere brækkede McGregor benet i en UFC-kamp mod Dustin Poirier. Den nye serie følger sportsmandens genoptræning efter den ødelæggende skade, der ellers truede med at ødelægge hans karriere.

Se traileren her:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den 34-årige McGregor nyder i traileren også livet med sin familie og fortæller: »Jeg lader ikke nederlag gå mig på. Sande mestre rejser sig igen« og det er lige præcis en genrejsning, han er ude efter.

Den storskrydende atlet havde tilsyneladende vokset sig for stor til sin egen sport, da han valgte at udfordre den ubesejrede Floyd Mayweather til en boksekamp i 2017.

McGregor udfordrede altså den bedste i verden i en sportsgren, han aldrig selv havde kæmpet professionelt i, og han endte da trods alt også med at tabe kampen. Men det var altså fire år før, han blev verdens bedst betalte sportsmand, så han har før rejst sig efter nederlag.

Dokumentarserien er instrueret af Gotham Chopra, der blandt andet fulgte den amerikanske fodboldspiller Tom Brady i serien ‘Man in the Arena: Tom Brady’.

‘McGregor Forever’ lander på Netflix den 17. maj.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af