Den virkelige person bag historien i Oscar-sensationen ‘The Blind Side’ siger, at fortællingen er bygget på løgne

Den virkelige person bag historien i Oscar-sensationen ‘The Blind Side’ siger, at fortællingen er bygget på løgne
'The Blinde Side'. (Foto: PR)

John Lee Hancocks følelsesbasker ‘The Blind Side’ blev en af de store Oscar-successer i 00’erne og sikrede Sandra Bullock sin første Oscar-statuette.

Men nu siger den virkelige person bag filmens fortælling, den tidligere NFL-spiller Michael Oher, at filmen er baseret på løgne. Det skriver ESPN.

‘The Blind Side’ fortæller historien om Ohers vej fra fattigdom, hvor han levede sammen med en søskendeflok på 12 og en afhængig mor, til at blive succesfuld NFL-spiller takket være hjælp fra den hvide Tuohy-familie, der tog Oher under deres vinger og adopterede ham.

Men det skulle altså ikke have hold i virkeligheden ifølge Oher. Han har fremsat anklager om, at han slet ikke blev adopteret, men i stedet blev underlagt et værgemål, der gav Tuohy-familien lov til at indgå aftaler på hans vegne.

I en petition, Oher indsendte til retten i Tennessee i mandags, fremgår det, at han først erfarede, hvordan tingene hang sammen i februar i år.

Han hævder desuden, at han ikke tjente en rød reje på ‘The Blind Side’, mens Tuohy-forældrene og deres biologiske børn både fik del i billetsalget samt anden betaling.

Tuohy-familien har fortsat omtalt dem selv som Ohers adoptivforældre, når de har promoveret deres fond og arbejde.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af