’The Changeling’: Apples eventyrgyserserie er en frustrerende oplevelse
Når man i dag forestiller sig et eventyr, vil det for mange nok Disney-udgaverne med prinsen på den hvide hest og den lykkelige slutning, der popper op.
Men som H.C. Andersen eller Brødrene Grimms eventyrsamlinger kan bevidne, er eventyr ikke nødvendigvis sukkersøde fantasihistorier
I den otte afsnit lange ’The Changeling’ på Apple TV+ bliver vi lovet et makabert eventyr, som bestemt ikke er for børn. Gys, fantasy, melodrama og arthouse blendes sammen til en temmelig overfyldt cocktail, der kan være svær at sluge.
Efter den klassiske ’der var engang’-åbning præsenteres vi for, hvad der sagtens kunne være begyndelsen på en romantisk komedie, der behandler New York som det gigantiske filmset, byen så ofte føles som.
Apollo Kagwa (LaKeith Stanfield) og Emma Valentine (Clark Backo) har deres meet-cute på et bibliotek i Queens, hvor Emma arbejder. Selvom hun er afvisende over for hans tilnærmelser, bliver han ved med at dukke op for at invitere hende ud, mens den alvidende voiceover siger: »Nogen vil måske kalde det stalking, men Apollo kaldte det vedholdenhed«.
For som vi lærer i en række flashbacks til 70’erne, fandt Apollos mor åbenbart også denne modvilje mod at acceptere et nej attraktiv ved hans far.
Så Apollo og Emma bliver endelig gift og får en lille dreng, som de kalder Brian. Og herfra begynder eventyrfortællingen at bevæge sig så langt væk fra Disney-fantasien som muligt.
Ikke mange måneder går der, før Emma kæmper med, hvad alle antager er en fødselsdepression – søvnmangel, udmattelse og en nagende følelse af, at Brian faktisk ikke er deres baby. Faktisk er han måske slet ikke en baby.
Samtidig begynder mystiske billeder af deres barn at dukke op i hendes sms-indbakke for derefter at forsvinde sporløst, før hun kan vise dem til Apollo, hvilket får ham til at bekymre sig om hendes mentale helbred.
Det er uklart, om serien prøver at præsentere en realistisk skildring af fødselsdepression, eller om den omvendt sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor man så ofte prøver at lukke munden på kvinder med beskyldninger om hysteri.
Spørgsmålet om, hvorvidt der virkelig er magiske kræfter på spil i karakterernes liv, eller om disse overnaturlige elementer blot er sindets forsøg på at forklare ting, det ikke forstår, skaber en tvetydighed, der er dragende, men som samtidig distancerer os fra karaktererne.
I en af seriens få, men effektive gysersekvenser får Emmas overnaturlige overbevisning hende til at begå en forfærdelig forbrydelse og derefter forsvinde sporløst. Det efterlader en manisk Apollo, der desperat forsøger at finde mening i det meningsløse.
Det samme gør vi som publikum. Hver afsnit springer frit mellem forskellige punkter i tid, og hver gang vi er tæt på at få besvaret et af de mange uløste mysterier, vi er blevet præsenteret for, hopper vi væk igen.
Det bliver hurtigt frustrerende og føles som at lytte til nogen fortælle en kedelig historie, mens de hele tiden lover, at nu kommer vi altså snart til den gode del.
Heldigvis har vi et karismatisk cast til at holde os i hånden gennem det sammenfiltrede rod af uforløste plotlinjer.
Det er efterhånden en selvfølge, at ’Atlanta’-stjerne LaKeith Stanfield gør alt, hvad han er med i, bedre, men det er Clark Backo som Emma, der er seriens helt store åbenbaring. Hendes overgang fra ung naivitet til grædende søvnløshed til besat beslutsomhed udfolder sig med foruroligende præcision, der til tider løber dig koldt ned ad ryggen.
Men det er sjældent et godt tegn, når hovedkarakteren fem afsnit inde begynder at udbryde: »Hvad fanden er det, der foregår?!«.
Efter hele første sæson sidder jeg tilbage med samme spørgsmål.
Kort sagt:
‘The Changeling’ er et velspillet moderne vokseneventyr, som virkelig tester tålmodigheden med sin desorienterende struktur og foruroligende mystik.