Det må virkelig være frustrerende.
Dygtige manuskriptforfattere og instruktører knokler for at skabe en dialog, som flyder naturligt og passer perfekt til den verden, de skaber.
Men så vælger en skuespiller på settet pludselig at improvisere en replik, en bemærkning, et spontant udbrud.
Det mest frustrerende? Når det improviserede øjeblik ikke bare fungerer, men stjæler scenen. Før man ser sig om, bliver det citeret på plakater, trykt på t-shirts og gentaget ved fester.
Ikke alle improvisationer ender som uforglemmelige øjeblikke. Vinnie Jones selvopfundne replik »I’m the Juggernaught, bitch!« i ’X-Men: The Last Stand’ var ikke en instant classic.
Men nogle gange overlever skuespillernes improvisationsfinter klipperummet og kan ende med at blive ikoniske popkulturelle referencer. De bedste bag kameraet genkender det og spiller med. De lader kameraet rulle og går i dialog med skuespillernes kreativitet. Fra Jim Carreys »most annoying sound in the world« i ’Dum og dummere’ til Malcolm McDowell, der uventet synger ‘Singing in the Rain’ i ’A Clockwork Orange’.
Men hvad er det, der gør nogle improvisationer mere mindeværdige end andre? Ofte er det en kombination af timing, skuespillernes talent og instruktørens åbenhed.
Her kigger vi på nogle af historiens mest bemærkelsesværdige improvisationer, der vidner om, hvordan filmkunsten ofte er et lykkeligt resultat af nøje tilrettelagte planer og uventet opstået magi.
Vi starter og slutter med en dansk.
’Blinkende lygter’: »Det skal jeg da ha’!«
’Blinkende lygter’ smadrede sig direkte ind i danskernes ordforråd, da den udkom i 2000. Med ikoniske linjer som »Hva’ skø’ du den me’«, » Ove Ditlevsen« og »lortespasserbus!« blev Anders Thomas Jensens opfindsomhed hurtigt forankret i befolkningens kulturelle hjerte.
En af filmens udødelige øjeblikke kom dog ikke fra Jensens sorthumoristiske hjerne: »Det skal jeg da ha’!«. Den fremragende replik udsprang nemlig af, at Ulrich Thomsens forsøgte at huske, hvad han skulle sige. Nikolaj Lie Kaas fortæller i en podcast hos Kino.dk, at Thomsen gentog »Det skal jeg da ha’« igen og igen for at memorere linjen, indtil han fandt ud af, at sætningen i sig selv lød sjov.
»Det skal jeg da ha’! Det skal jeg da ha’ Thorkild! Jeg skal da have noget til næsen, ellers bliver jeg sindssyg!«
’Taxi Driver’: »You talkin’ to me?«
50 år efter premieren står Martin Scorseses ’Taxi Driver’ stadig som en af de bedste Hollywood-film nogensinde. Og den har også leveret en af filmhistoriens absolut mest berømte replikker, da Robert De Niro taler til sig selv i spejlet.
»You talkin’ to me?« gentager de Niros psykotiske taxichauffør Travis Bickle med fingeren på aftrækkeren og vanviddet lysende ud af øjnene.
I Paul Schraders manuskript stod der blot: »Travis talks to himself in the mirror«. Og De Niro måtte således selv fylde resten ud. Tilsyneladende var monologen noget, som den dengang 31-årige skuespiller havde planlagt, eftersom der i De Niros manuskript stod: »Mirror thing here?«.
Den direkte inspiration til »You talking to me«-scenen kom fra en række meget forskelligartede kilder. Blandt andet et mantra, som blev brugt af De Niros tidligere skuespillerlærer, Stella Adler, et spørgsmål Bruce Springsteen stillede til publikum ved en koncert og en scene fra ’Reflections in a Golden Eye’, hvor Marlon Brando taler til sig selv i et spejl.
Men i dag er »You talking to me« ene og alene Robert De Niros.
’Jaws’: »You’re gonna need a bigger boat«
‘Jaws’ definerede den moderne blockbuster, men filmens produktion var fyldt med udfordringer. Den unge instruktør Steven Spielberg stod over for en stor opgave med en talentfuld rollebesætning domineret af stærke egoer samt besværlige locations.
Hvilket betød, at improviserede replikker blev hverdagskost under optagelserne.
I den ikoniske scene, hvor publikum første gang får øje på den kolossale haj , leverer Roy Scheider i rollen som Chief Martin Brody den uforglemmelige replik: »You’re gonna need a bigger boat«.
Faktisk blev »You’re gonna need a bigger boat« sagt mange gange under optagelserne af ’Jaws’, men ikke som en del af manuskriptet. Det var nærmere en catchfrase på selve produktionen, når noget gik galt. Hvis bølgerne fik kameraet til at rokke: »You’re gonna need a bigger boat«. Frokosten var forsinket: »You’re gonna need a bigger boat«.
Roy Scheider begyndte derfor at snige det ind hist og her under takes. Og en af gangene passede det altså perfekt ind, hvor Scheider leverer replikken tørt og uden at fjerne cigaretten fra mundvigen.
Blandingen af chok, humor, frygt, spænding og forløsning indkapsler alt, der er mesterligt ved ’Jaws’, og siden da er replikken blevet parodieret til døde i utallige film og serier.
’Star Wars: The Empire Strikes Back’: »I know«
Harrison Ford har altid været en cool cat, både som Indiana Jones, Han Solo, Rick Deckard i ’Blade Runner’ eller bare som sig selv. Det understreger hans freestyle i ’Star Wars: The Empire Strikes Back’ fra 1980.
Som svar på prinsesse Leias (Carrie Fisher) kærlighedserklæring, »I love you«, svarer han deadpan-agtigt med et »I know«, lige inden han fryses ned i det såkaldte Carbonite af den ondeste onde Darth Vader, mens Leia blot kan kigge på.
Improvisationen resultererede i en længerevarende diskussion mellem Ford og Carrie Fisher, som var irriteret over, at han havde ændret i scenen uden hendes input. Oprindeligt skulle han nemlig bare have sagt: »Just remember that, ‘cause I’ll be back«.
Sidste del endte så også som et improviseret ikonisk citat, da Arnold Schwarzenegger hev den op ad hatten fire år efter i ’The Terminator’. Tilfælde? Måske.
Ikke desto mindre mente Harrison Ford ikke, at replikken passede til Han Solo, og derfor freestylede han med sin balstyriske charme og drengede nonchalance.
’Dazed and Confused’: »Alright, alright, alright«
Nu vi taler om drenget nonchalance, er McConaughey oplagt at gå videre til. For tænk, at de første ord, Matthew McConaughey sagde i sin debutfilm, skulle få så stor betydning for hans karriere.
I Richard Linklaters coming of age-film ‘Dazed and Confused’ fra 1993 blev den unge skuespiller pludseligt kastet ind i en scene uden forudbestemte replikker. Faktisk var det ikke engang meningen, han skulle være foran kameraet den dag. Men Linklater insisterede på, at McConaugheys karakter, David Wooderson – en stoner, der ikke har afsluttet highschool, selvom han er i starten af 20’erne – skulle være til stede.
Da optagelserne startede, besluttede skuespilleren at indkapsle Woodersons vibe med sin karakteristiske texanske dialekt og et ord, som han gentager tre gange: »Alright, alright, alright«.
Hvert »alright« skulle angiveligt repræsentere noget specifikt for Wooderson: Et for at være ‘high’, et for at køre bil og et for damerne.
Denne scene blev startskuddet på McConaugheys karriere. Han gik fra at være en af 90’ernes mest elskede romcom-hunks til at gennemgå en bemærkelsesværdig transformation kulminerende i Oscar-prisen for ’Dallas Buyers Club’. Gæt hvilke tre ord han gentog i sin takketale.
‘Avengers: Infinity War’: »I don’t feel so good Mr. Stark«
Nogle gange rammer en skuespiller bare en replik lige i røven, og det gjorde Tom Holland, da han improviserede sin følelsesladede dødsscene ’Avengers: Infinity War’.
Spider-Mans død var en af de mest tårepersende i MCU-franchisen, måske endda i alle superheltefilm. For mens de andre karakterer fra universet blot blev til støv på sekunder, umiddelbart efter Thanos knipsede og dræbte halvdelen af alt liv i universet, besluttede Tom Holland at gå off script.
»I don’t feel so good Mr. Stark. I don’t want to go, please, I don’t want to go Mr. Stark. I am sorry, Tony, I am sorry«, sagde han, mens han langsomt blev til støv, og Tony Stark omfavner ham komplet lamslået.
MCU-fan eller ej: Det var en hård scene at komme igennem. At den så siden blev et meme, understreger kun replikkens status.
‘The Godfather’: »Leave the gun, take the cannoli«
Instruktør Francis Ford Coppola og forfatter Mario Puzo lagde vægt på at gøre ’The Godfather’ til en storslået film, og derfor gjorde de meget for at sikre, at al dialog var realistisk, og at alt skulle forløbe, præcis som manuskriptet dikterede.
Alligevel var der enkelte improviserede replikker, der sivede hele vejen igennem til biograflærredet.
I filmen bliver Paulie (John Martino), som er mistænkt for forræderi mod Corleone-familien, dræbt på ordre fra familien. Efter at have begået mordet instruerer Clemenza (Richard Castellano) en af Corleone-familiens betroede mænd med den uventede og nu ikoniske replik: »Leave the gun, take the cannoli«.
Oprindeligt lød replikken blot »leave the gun«, hvilket efterlod liget, bilen og mordvåbnet synligt for at minde Corleones’ fjender om, hvem de har med at gøre. Men ifølge en artikel fra 2016 i The Hollywood Reporter hentede Castellano inspiration fra sin kone, Ardell Sheridan, som også spillede hans kone i filmen. Hun foreslog at referere til den cannoli, hans karakter skulle hente til familien.
Det er morsomt og morbidt og en sublim måde at skildre, hvordan det trivielle og brutale udviskes i tilværelsen som mafioso.
’The Silence of The Lambs’: »Hshshshshshs«
Tungeklik-lyden i ‘Hereditary’. Den hæse viskende stemme i ’The Babadook’. Kayakos dødsvræl i den japanske ’The Grudge’.
Der er mange foruroligende menneskeskabte, dyreagtige lyde i gysergenren. Men ingen har den status, som sir Anthony Hopkins slurpende lyd fra Jonathan Demmes ’The Silence of The Lambs’. Lad mig prøve at skrive den ned fonetisk: »Hshshshsshs«.
Kannibalen Hannibal Lecter bruger det til at beskrive lyden af, hvordan det lyder, når han fortærer en mands lever, serveret med hestebønner og en god chianti. Kombinationen af Hopkins’ intense skildring af Dr. Lecter, hans dybtgående blå øjne, som fastholder Clarice Starlings blik, og så altså lyden, gør scenen til en evergreen.
Og det mest bemærkelsesværdige? Den uhyggelige lyd var en improvisation for at fange Jodie Foster ude af balance.
’Barbie’: »Sublime!«
Meget har været sagt og skrevet om Greta Gerwigs storsælgende fænomen ’Barbie’. Og blandt dens mange mindeværdige øjeblikke, var i hvert fald ét også improviseret.
I en scene er Barbie (Margot Robbie) på besøg hos Ken (Ryan Gosling) i hans overkompenserende Mojo Dojo Casa-hus, efter han (og de andre Kens) har overtaget Barbie-land. Her viser Barbie for første gang sin interesse for Ken, hvorefter han beder om at undskylde sig kortvarigt. Han træder bag en væg, hvor Barbie ikke kan se ham – men bestemt høre ham – og udbryder meget uventet »sublime!«, før han vender tilbage, som om intet var sket.
Det var en reaktion, Ryan Goslings fandt på på stedet. Efter sigende skulle han faktisk have været en ren improvisationsmaskine på settet til manges udelte fornøjelse.
‘Fædre & mødre’: »If it don’t broken … don’… why don’t you try fix it«
Vi slutter, hvor vi startede: på dansk.
Eller rettere sagt på gebrokkent engelsk, som det kommer ud af Rasmus Bjergs mund under et forældremøde i klassen før den hyttetur, der er filmens omdrejningspunkt: »If it don’t broken … don’… why don’t you try fix it«, lyder det fra hans farkiksede Per.
Sætningen var ifølge instruktør Paprika Steen improviseret, selvom hun havde sagt til sin skuespiller, at han skulle holde sig til teksten: »Rasmus Bjerg improviserer, uanset hvad jeg siger til ham«, har hun fortalt til Kino.dk.
Og tak til for det – sætningen endte som filmens absolutte komiske højdepunkt.