I rollen som den nybagte fængselsbetjent Sammi fik Youssef Wayne Hvidtfeldt meget forærende af omgivelserne under optagelserne af DR’s nye store dramaserie, ’Huset’.
Serien blev optaget i Vridsløselille Fængsel, og det »giver jo alt«, fortæller den 34-årige skuespiller, da vi møder ham på Soundvenues kontor.
»Ofte er kulisser bygget op af spånplader, der står og dirrer, hver gang du sparker eller slår til dem. Sådan var det ikke i denne serie. Det er et rigtigt fængsel med tunge fængselsvægge og døre. Så man kom hurtigt ind i følelsen af at være lukket inde«.
Hvidtfeldt blev færdiguddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2014 og har siden arbejdet i teater, film og serier. Han vil af mange nok være bedst kendt for sin hovedrolle i DR-serien ’Yes, No, Maybe’ eller sin rolle i genoplivningen af ’Borgen’.
Med med ’Huset’ får han karrierens hidtil største chance som den idealistiske og regelrette Sammi. Da den unge betjent begynder på sit nye job i fængslet, bliver han hurtigt chokeret over en del af de ældre betjentes afslappede holdning til reglementet.
Mens Sammis egen baggrund langt hen ad vejen er et mysterium for seeren, passer det ham godt, da fængslet med trusler om lukning er nødt til at rette op på procedurerne, hvor vagterne hyppigt vender blinde øjne til både overfald og indsmugling af stoffer.
Op til premieren på serien i starten af september fortæller Youssef Wayne Hvidtfeldt om sine op- og nedture lige nu.
Optur: At blive bange under optagelserne af ’Huset’
»Der er et tidspunkt en scene, hvor der ryger en tennisbold ind over fængselshegnet, hvor de indsatte smugler ting ind, og Sammi konfiskerer den for at se, hvad der er i den. Den scene var første gang, jeg så fængselsgården. Og det var også første gang, jeg mødte mange af statisterne, der spiller hårdkogte indsatte«.
»Den dag kan jeg huske meget tydeligt, fordi jeg skal tage tennisbolden fra den indsatte, og så skal jeg gå tilbage til centralen. På den gåtur skulle jeg kigge på de der 60-70 statister, der alle sammen stopper op og kigger på mig, og jeg har ikke mødt dem endnu. Jeg har ikke hilst på dem. De er ligesom bare en del af den der gård. Der blev jeg ægte bange. Hele mit system reagerede fuldstændigt. Jeg havde hjertebanken, og det kan jeg se på optagelsen. Og det var en rigtigt fed oplevelse at mærke: ’Det her er ikke for sjov’. Det har jeg ikke prøvet før. At skulle komme ud af min comfort-zone i den forstand«.
Nedtur: Brændemærker efter stunt
»Den hårdeste dag var nok også den fysisk hårdeste dag. Der var et tidspunkt, hvor jeg var paddet godt op til noget stunt, samtidig med at jeg havde kostume på, som var meget tungt. Og så skulle vi lave nogle kampscener om og om igen en hel dag. Ned på jorden, op ad væggen, alle mulige sindssyge ting. Det var først, da jeg kom hjem, at jeg opdagede, at jeg havde fået sådan nogle store brandsår på mine arme. Sådan nogle blærer. Paddingen og kostumet havde gnedet på mine arme på en eller anden måde. Jeg har stadig et lille ar«.
Optur: Talentfuld skuespiller i ’Huset’
»Jeg har ret optur over ham, der spiller Ghaleeb i ’Huset’, Mohamed Abbas Dhia-Aldin, som er en forholdsvis uprøvet skuespiller. Han har ikke lavet noget før. Og så endte han bare med at shine i alle scener, han var med i, med alle sine nuancer. Vi havde mange gæsteskuespillere på serien, som kom og skulle have en scene med ham, og så sagde de bagefter: ’Hold kæft, de får dem sgu yngre og yngre ind på den skole’. Så måtte jeg bare sige: ’Ham der, han har ikke gået på skole’. Jeg tror, at hvis han får chancen – og han vil det rigtigt – at han kan blive en af vores tids største«.
Nedtur: Michael Fassbenders pause
»Ved du, hvem der har skuffet mig? Det har Michael Fassbender. Det har han, fordi han var så fucking god. Han er så dygtig en skuespiller, og så ender han med at skulle følge sin anden passion, som så åbenbart er sådan noget auto-racing. Det er også derfor, du ikke har set ham i lang tid«.
»Han var virkelig en af mine yndlingsskuespillere, og jeg tænkte: ’Kom tilbage!’ Men nu har han hovedrolle i David Finchers nye film, ’The Killer’, så der er håb endnu«.
Optur: ’The Fall’
»Min yndlingsfilm er ’Goodfellas’, men den har alle nok set. Men en film fra 2006, der hedder ’The Fall’ af instruktøren Tarsem Singh, burde flere se«.
»Den starter i 1920’ernes Los Angeles, hvor man følger en stuntmand, der er faldet af en hest og kommer på hospitalet. Der møder han en lille pige, som han fortæller nogle historier til, og så følger man de historier. Det er eventyr i nogle rigtigt flotte steder i verden. Det er en meget rørende film. Den er både finurlig og smuk. Singh har desværre ikke lavet så mange gode film siden«.
Nedtur: ‘The Last of Us’-pænhed
»Det er måske kontroversielt. Men jeg er jo en kæmpe nørd, og sådan noget som zombier betyder noget for mig. Det er jo det, jeg er vokset op med. Og nye genreting kommer hurtigt til at skuffe mig. Det gjorde ’The Last of Us’ lidt«.
»Det første afsnit er sindssygt godt, og de afsnit, Ali Abbasi lavede, var også ret fede. Men det var desværre ikke uhyggeligt nok. Zombierne var ikke farlige nok. Det hele var ikke gritty nok. Jeg synes, de alle sammen så nye ud. Det var, som om det stadig var lidt for poleret«.
»Men jeg har stadig høje forhåbninger for sæson 2. Den endte på en god note, og jeg synes, de spillede røven ud af bukserne«.
Optur: ’Freed From Desire’
»Jeg kommer altid i festhumør af en gammel sang fra 1996, der hedder ’Freed From Desire’. Jeg var til et bryllup forleden, hvor den kom på. Jeg tror måske, det var mig, der satte den på. Den får folk på dansegulvet«.
»Jeg kan huske, at i gymnasiet var det meget sjovt at spille de der 90’er-numre, men jeg brød mig aldrig rigtigt om det. Men lige det nummer af Gala Rizzatto kunne jeg altid høre. Det kunne jeg altid danse til, og det har fulgt mig i rigtigt lang tid. Lavet«.
Optur: Looking for Duende
»Nu lyder det, som om jeg laver et plug, men min bror har faktisk et band, som er helt nyt. Det er lidt på hobby-plan, men samtidig er det også noget, de tager meget seriøst. De hedder Looking for Duende, og deres bedste nummer er ’Nomade’. De synger på alle mulige sprog. Dansk, spansk, engelsk og marokkansk. ’Nomade’ synes jeg bare er sindssygt god. Meget smuk og poetisk. Jeg kan både høre det, når jeg er glad, og når jeg er i dårligt humør. Det er rigtigt godt«.
’Huset’ får premiere på DR TV 1. september.