’Søster død’: Velskrevet Netflix-gys er hjerteskærende brutalt
Den spanske gyserinstruktør Paco Plaza leverede i 2017 gyserfilmen ’Verónica’, der – baseret på en sand historie – gav et mere realistisk take på subgenren ’nonnegys’, end man er vant til.
Udover elegant at fusionere det realistiske med det overnaturlige baserer den sin præmis på hovedkarakterens sorg over tabet af sin far. Samtidig med at hun skal passe sine søskende, mens hendes mor er på arbejde. Der er noget på spil, og Plaza får hurtigt etableret en sympati for titelkarakteren, så vi mærker hendes smerte og forstår hendes valg.
Hvilket er overraskende sjældent i moderne gyserfilm af den slags.
En af filmens mindre karakterer er den mystiske nonne, der kaldes Søster Død. Hun er blind, men fornemmer alligevel de onde ånder, Verónica og hendes veninder får hidkaldt gennem en ånden-i-glasset-seance.
Det er den karakter, der er udgangspunktet for Plazas nye gyser, hvor han bevæger sig væk fra det realistiske, der prægede ’Verónica’.
Filmen begynder i 1939, hvor vi på smalfilm ser en form for tilbedelse af en lille pige.
Ti år senere, kort efter krigen, ankommer selvsamme pige, nu med navnet Søster Narcisa (Aria Bedmar) til det tidligere kloster, der fungerer som skole for unge piger, der har det svært. Under krigen blev klosteret evakueret, og kun få fra den daværende menighed er vendt tilbage. Heriblandt abbedissen og søster Sagrario.
Narcisa, der ankommer til skolen for at blive nonne, skal undervise pigerne i spansk, naturfag og litteratur. Hun får tildelt sit værelse og pakker sin kuffert ud, der udover det sædvanlige indeholder en slags pisk, hun bruger til sin daglige selvpineri. På en hylde finder hun en lille æske indeholdende blandt andet en saks og et gammelt billede af en tidligere søster ved navn Socorro.
Da hun tager billedet frem, begynder stolen ved siden af hende at ryste, og efterfølgende vælter den. Det fokus, der er på netop denne stol, vidner om, at Paco Plaza arbejder med devisen om, at less is more. Hvor mange andre gyserfilm forfalder til, at alt omkring hovedpersonen skal ende med at flyve rundt, fordi man tror, det er uhyggeligt, dvæler Plaza ved det, stolen repræsenterer.
’Søster Død’ er delt op i tre kapitler, der varer cirka en halv time hver. Første kapitel med titlen ’Den hellige pige’ er én lang velfungerende opbygning af den ubehagelige stemning, der præger filmen fra begyndelsen og frem mod den modbydelige slutning.
Denne stemning opbygges effektivt, blandt andet ved brug af simple virkemidler som billedskønne scener præget af lyse farver og flotte hvide nonnekjoler, der understøttes af en tålmodig kameraføring og smukt repræsenterer det uskyldsrene.
Derudover leverer hele castet uovertrufne præstationer. Kombinationen af close-ups, godt skuespil og et velskrevet manuskript gør, at vi konstant mærker den smerte og uhygge, der ulmer under overfladen.
Kaptitel 2, der har den foruroligende titel ’Hvis hun skriver dit navn, er du forbandet’, lægger ud med at bryde den uskyldsrene overflade gennem en af Narcisas mange drømme. Der skal ikke meget blod til, før de flotte, hvide klæders symbolik brydes. Den minimalistiske balance mestrer Plaza gennem hele filmen
Tredje og sidste kapitel, ’Søster Socorro’, afrunder den ubehagelige historie med alt det, der gjorde de to forrige ekstremt medrivende. Dertil kommer en hjerteskærende brutalitet, der gør ’Søster Død’ til en af de mest vellykkede gyserfilm om religion, jeg mindes at have set.
Kort sagt:
Instruktør Paco Plaza ved, hvad der virker – og holder fokus på det. Netflix-filmen ’Søster død’ er en utroligt ubehagelig nonnegyser.