Sylvester Byder kæmper for retfærdighed i traileren til ‘Synkefri’

Sylvester Byder kæmper for retfærdighed i traileren til ‘Synkefri’
Sylvester Byder i 'Synkefri'. (Foto: Loui Ladegaard.)

‘Synkefri’ fortæller historien om en tragisk ulykke i Hirtshals i 1981, som har dyb personlig resonans for filmens instruktør, Christian Andersen.

Han henter inspiration fra sin egen barndom i Hirtshals, hvor hans egen familie led et tab i ulykken. Med filmen sætter han fokus på kampen for retfærdighed og den trussel, som sorgen udgør for en familie, som vi får et indtryk af i den første fulde trailer:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I 1981 forlader den nye båd RF2 Hirtshals på en redningsmission med lovning om at være synkefri. Men på sin første færd forliser den på ulykkelig vis, og ni mænd mister livet.

Efter ulykken havner skylden på den afdøde styrmand. Hans søn Henrik går imidlertid ind i sagen med håb om at rense farens navn.

I jagten på sandheden skal Henrik kæmpe mod byens fiskere, der frygter, at ulykken vil koste arbejdspladser, og mod myndighederne, der for alt i verden vil undgå en offentlig skandale.

Stortalentet Sylvester Byder har hovedrollen som Henrik, mens rollelisten også tæller Sofie Torp, Johanne Louise Schmidt, Esben Dalsgaard, Iben Dorner og Henrik Birch.

‘Synkefri’ får biografpremiere 30. november.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af