’Dark Horse’: Ny TV 2-serie med julekalenderstjerne i første voksenrolle er overraskende intens
Indrømmet. Jeg havde lave forventninger til TV 2 Echos nye spændingsserie ’Dark Horse’. Hvorfor ved jeg ikke helt, men jeg forestillede mig, at det ville være en gennemsnitlig krimifortælling om to kvinder med noget meget langt hår, der måske/måske ikke kan lide heste.
Med et tæt på kedeligt første afsnit om den 17-årige Anna (Josephine Højbjerg), der på irriterende hemmelighedsfuld vis flytter fra Shanghai til sin onkels rideskolehjem i en lille dansk provinsby med sin iværksættermor Eva (Birgitte Hjort Sørensen), var jeg helt sikker på, at jeg havde ret – det har jeg jo så tit.
Men des mere af serien jeg så, des mere blev mine forudindtagelser udfordret. For med ulmende mystik forvandlede dele af historien sig langsomt til en væsentlig undersøgelse af dysfunktionelle familieforhold og løsrivelse.
Løsrivelsen er fatal og længe ventet.
I en nomadetilstand, hvor Anna har brugt det meste af sit liv på at forfølge morens karrieredrømme – og på at flygte fra hendes fordrukne dæmoner – har ingen af dem kunnet slå rødder. Kun i hinanden. Da permanent bosættelse i Danmark kommer på tale, ser Anna sit snit til at anskaffe sig selvstændighed og et ungdomsliv.
Men det er ikke nemt at være den nye pige i gymnasieklassen, og i desperate forsøg på at få venner og kys kaster Anna sig i grænseoverskridelsernes og stoffernes farvand. Og med neonfarvede festsekvenser og et ambient soundtrack traver serien beruset mod en dansk hestestaldsversion af ’Euphoria’.
Nej, Echo-produktionen er ingenlunde (som i ingenlunde) på niveau med den amerikanske stof- og ungdomsbasker. For selvom ’Dark Horse’ ligeledes har oprør, begær, identitetsdannelse og afhængighedens mange former som velsmagende hovedingredienser, er den negativt påvirket af et ærgerligt gældsplot. Der er desuden anslag af en dødbringende ulykke, der er helt unødvendig.
Spændingen og det virkelige drama ligger i den intense relation, der er mellem mor og datter. Deres indviklende og tænderskærende forhold gør serien yderst vellykket, og igennem det angribes tunge og svære tematikker med psykologiske hestekræfter.
Birgitte Hjort Sørensen er både besnærende og dybt ubehagelig som den manipulerende pillesluger og vindrikker Eva, der kigger lidt for længe og savlende på en 3.G’er med krøller og guitarhud på fingrene. Hjort Sørensen påviser, at hun tilhører den skuespillergruppe, der magter komplekse opgaver og portrætter.
Hun er særligt grum, når hun står over for Josephine Højbjerg, der som julekalender-darling er perfekt som umyndiggjort datter. Men Tinkahuen og december-sneen er udskiftet med en løs fletning og krystalliseret ketamin. Som Anna sniffende vrider sig fri fra sin mors kolde og kvælende jerngreb, ryster Højbjerg glædeligt mærkatet som uskyldig barneskuespiller af sig. Well done!
Castet byder endvidere på Nina Rask, Mads Rømer, Youssef Wayne Hvidtfeldt og Viktor Hjelmsø, der alle leverer virkelig veloplagte og sympatiske præstationer, og som hver især tager del i fortællingen om familie, forhold og (u)afhængighed.
Det er ligeledes et skarpt hold, der står bag kameraet og produktionen. Sara Isabella Jønsson (’Hvor kragerne vender’ og ’Ustyrlig’) har sammen med Mie Skjoldemose skrevet manuskriptet, og ’Dark Horse’ er instrueret af Karoline Lyngbye (’Superposition’) og Katrine Brocks (’Den store stilhed’).
Jeg frygter fortsat, at de sidste to afsnit kommer til at fortabe sig i ligegyldige dramaelementer. Men lykkes det at lade seriens slutsprint fokusere på den nære relationelle spænding og forgiftede tilstand, vil de stå tilbage med en overraskende god dunkel serie.
Er det ikke, hvad man ville kalde et dark horse move?
Kort sagt:
Med veloplagte skuespilpræstationer og en intens mor/datter-relation har ’Dark Horse’ potentiale til at blive en rigtigt god serie om livets mangeartede afhængigheder og løsrivelser.
Anmeldt på baggrund af de første fire afsnit.