Joe Biden omfavnede Taylor Swift-konspirationsrygter og Dark Brandon-meme ved sjældent talkshow-besøg

Joe Biden omfavnede Taylor Swift-konspirationsrygter og Dark Brandon-meme ved sjældent talkshow-besøg
Joe Biden – eller Dark Brandon – hos Seth Meyers. (Foto: Screenshot)

Det er altid en begivenhed, når den siddende amerikanske præsident besøger et late night-talkshow. Det kan både blive befriende sjovt og virkelig pinligt.

Hvordan det gik med Joe Biden, da han besøgte Seth Meyers ‘Late Night’ denne uge, må man selv dømme, men det er i hvert fald værd at se.

Biden har et særligt forhold til showet, da han og Amy Poehler var programmets første gæster tilbage i 2014. Og nu vendte han så tilbage i forbindelse med showets 10-års-jubilæum – introduceret af Poehler, der har et endnu mere særligt forhold til præsidenten, idet Biden var med i Poehlers komedieserie ‘Parks and Recreation’ i 2010.

I interviewet forholdt værten den 81-årige præsident konspirationsrygterne om, at Taylor Swift i virkeligheden er en hemmelig agent for demokraterne, mens han også selvironisk omfavnede det såkaldte Dark Brandon-meme, som er blevet præsidentens alter ego og med succes har ownet Donald Trumps og republikanernes ‘Let’s Go Brandon’-udsagn, der i virkeligheden betyder ‘Fuck Joe Biden’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Biden blev naturligvis også spurgt til bekymringen over sin fremskredne alder og slog tilbage mod modkandidaten: »Han kan ikke huske, hvad hans kone hedder. Og så handler det om, hvor gamle ens ideer er«, sagde han.

Endelig fik han naturligvis også mulighed for at tale lidt om sine mærkesager, hvad han har opnået i sine første fire år som præsident, hvordan han ser på Putin og diktatorer, og Israel-Palæstina-konflikten.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af