‘The Boys’ sæson 4: Satiren og galgenhumoren står lige så skarpt som altid i Amazons antisuperhelteserie

Nok har superheltetrætheden for længst sat ind, men der er stadig et superheltefix, der kan få mig op af sofaen: En heftig indsprøjtning Compound V med ’The Boys’.

Abstinensrystelserne var da også så småt ved at gøre sin entre med manglen på forløsning på tredje sæsons mindblowing slutning for godt to år siden. Men selvom produktionen af fjerde sæson var færdig for over et år siden – forsinket af strejken i Hollywood – formår skaberen Eric Kripke heldigvis stadig at gøre serien næsten uhyggeligt aktuel.

Da vi sidst så manden med de mange komplekser – gude-, mindreværds-, moder- og ødipus-, sikkert flere – Homelander (Antony Starr), myrdede han koldblodigt og bestialsk en demonstrant, der kastede en plastikflaske mod hans søn, Ryan (Cameron Crovetti).

Den nye sæson begynder måneder efter, hvor Homelander forbereder sig til retssagen over episoden. Ikke at retssagen fylder meget for ham. Til gengæld leder han efter en ikke-underdanig intellektuel ligesindet i Vought Tower, samtidig med at han prøver at agere far for Ryan, der nu har sluttet sig til manden med storhedsvanviddet.

Retssagens hovedperson er ikke en tidligere – og muligvis fremtidig – præsident, men alligevel drager sagen tydelige paralleller til Trumps retssag og nutidens splittede USA.

For ’The Boys’ er stadig én lang satirisk kritik af magt, sexisme, religion, racisme, patriarkatet og nationalisme. Faktisk bare en stor fuckfinger til neokapitalismens ægte og uægte afkom.

Retten til fri abort, antiwokisme og højrefløjskonspirationsteorier får også en over nakken, mens ironiske needles drops er lydsiden til nøgne dødsscener, der tangerer ’Final Destination’-agtig kropslig skrøbelighed.

Som i andet afsnit, ’The Marvelous Mrs. Rachel’, hvor seks nøgne mænd stormer en piges bat mitzvah, og det udvikler sig til en blodig scene, hvor indvolde, hjernemasse og nøgne mænd danser voldsvals til tonerne af den jødiske sang ’Hava Nagila’.

Satiren og galgenhumoren er lige så skarp som altid. Fortællingen begynder dog at slå sprækker.

Mens Homelander er det evigt utilregnelige damoklessværd i Voughts højhus, kæmper The Boys mod politiker og supermenneske Neuman, spillet af Claudia Doumit, for at forhindre hendes præsidentielle ambitioner.

Samtidigt drømmer Frenchie (Tomer Capone) om frihed, mens Kimiko (Karen Fukuhara) undersøger sin fortid, alt imens deres will they/won’t they er blevet til et ’I don’t care’. Annie Januray (Erin Moriarty) forsøger at løbe fra superhelte-alteregoet Starlight, mens Hughie (Jack Quaid) står over for problemer på familiefronten.

Butcher (Karl Urban) har få måneder tilbage at leve i, da han har taget én Compound V for meget i tredje sæson, og Mother’s Milk (Laz Alonso) er derfor ansvarlig for gruppen, selvom han selv tumler med angst og stress. Forståeligt nok jobbeskrivelsen in mente.

Fjerde sæson drukner næsten i et virvar af politiske intriger, modgang og plottråde, der vikler sig ind og ud af hinanden. Resultatet er et kludetæppe af hurtige løsninger, der lige knap formår at skjule de åbenlyse huller i plottet, men som stadig varmer godt i sofaen.

Da sæsonen fokuserer på, hvad der bedst kan beskrives som et politisk attentatforsøg, er der færre klassiske ‘The Boys’-højdepunkter, som hverken når samme niveau af chok eller intensitet som tidligere sæsoner. Er fixet blevet fortyndet, eller er man blevet modstandsdygtig?

Til gengæld er der mere plads til personlige storylines, som enten ender i en skarp joke, blod eller begge dele. I den forbindelse stjæler Antony Starr fortsat rampelyset som Homelander. Hans præstation er skræmmende intens og til tider sjov – og cementerer hans position som den ubestridte stjerne i ’The Boys’. 

En væsentlig del af fornøjelsen ved ‘The Boys’ er dog blot at observere absurde supes lave absurde ting på absurde måder. Det gør ’The Boys’ stadig uimodståeligt.

I denne sæson bliver vi introduceret til Webweaver og Tek Knight – ’købt i Aldi’-versioner af Spider-Man og Batman. Her udforskes spindelvævets huller på nye måder, mens Batgrotten har fået et mere grotesk ‘Fifty Shades’-inspireret makeover.

Firecracker (Valorie Curry) er denne sæsons Stormfront. Hun er villig til at gå til ekstremerne for at komme ind på Homelander, mens hun som en blanding af Alex Jones og Terrence Howard fremmaner konspirationer i befolkningen rettet mod Starlight.

En anden nytilkommer, Sister Sage (Susan Heyward), nægter at spille efter Homelanders regler, og hendes superkraft gør hende til verdens klogeste. Kan hun stå op imod Homelander?

Serien har udviklet sig betydeligt siden begyndelsen, hvor den blot blev set som en blodig parodi på de dominerende superheltefranchises. Nu retter den tunge pegefingre mod kritiske samfundsstrukturer og den giftige ideologi, der støtter dem.

Og selvom fjerde sæson af ’The Boys’ ikke helt formår at jonglere alle sine plotlinjer med samme elegance som tidligere, leverer den stadig seriens varemærke: blod, splat, dyriske lyster og masser af satire.

---

Kort sagt:
Den nyeste sæson af ’The Boys’ kommer ikke helt op i A-Train-spurt som tidligere, men den udforsker politiske intriger og psykologiske kampe, samtidig med at den leverer både blodige splatscener, dyriske lyster og skarp satire.