Eric Kripke, manden bag Amazon Primes succesfulde tv-udgave af Garth Ennis-tegneserien ‘The Boys’, lader så småt op til at skulle afslutte sit store seriehit. Og det skal ske med et brag.
I et nyligt videointerview, som Total Film har bragt på X, fortæller Kripke, at manuskriptteamet er i gang med at arbejde på den femte og afsluttende sæson, og at de gør en indsats for at levere en afslutning af allerhøjeste kaliber:
»Der vil formentlig være rigeligt med død«, siger han med et smil på læben, der antyder at han bevidst underdriver. »Så mange serieafslutninger stinker. Og det er meget svært at få flyvemaskinen til at lande«.
»Jeg er meget taknemmelig over for at Amazon har givet mig muligheden for at afslutte den på vores egne præmisser. Men jeg kan helt afgjort også føle et stort pres for at afslutte den ordentligt«.
»Jeg tror, at hvis vi kan lande succesfuldt, så vil folk tænke ‘Det var en fremragende serie’. Men hvis vi taber det hele på gulvet, så vil folk tænke ‘Åh, ja, det var da en god serie, men så tabte de det hele på gulvet’«.
»Der er ingen garanti for, hvem der overlever, for man er ikke nødt til at bevare dem til endnu en sæson. Så man kan lade virkelig chokerende, store ting ske hele tiden. Så mens vi som manusforfattere nyder vi virkelig at kokkerere det«.
Creator Eric Kripke teases that no one is safe in #TheBoys final season and that he hopes they don’t “sh*t the bed” 👀 pic.twitter.com/ibmdzmNKCb
— Total Film (@totalfilm) August 17, 2024