Det er næsten som at sparke til nogen, der ligger ned.
I sin nye serie kaster ‘Veep’-bagmand Armando Ianucci sig nemlig over superheltegenren.
‘The Franchise’ følger et filmhold under optagelserne på et filmprojekt, der vækker minder om Marvel og DC, når de er værst. Alt går i hvert fald forfærdeligt i den første trailer, der lige er landet.
På rollelisten finder man Himesh Patel, der blandt andet må overbevise superhelte-skuespilleren om, at han er troværdig som en mand, der kan starte et jordskælv med sine kræfter. Derudover medvirker ‘The Boys’-skuespiller Aya Cash, og Billy Magnusson som ‘The Franchise’-filmens dybt utilfredse instruktør.
‘The Franchise’ er skabt af Ianucci sammen med Oscar-vindende instruktør Sam Mendes, mens Jon Brown, der har skrevet på både ‘Veep’ og ‘Succession’, er seriens hovedforfatter.
‘The Franchise’ får premiere 6. oktober på Max.