Flora Ofelia bliver sendt væk for at føde i ‘Madame Ida’ – se traileren

Flora Ofelia bliver sendt væk for at føde i ‘Madame Ida’ – se traileren
Christine Albeck Børge og Flora Ofelia Hoffman Lindahl i 'Madame Ida'. (Foto: Henrik Ohsten)

I det kommende historiske drama ‘Madame Ida’ indtager 19-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl rollen som det kun 15-årige børnehjemsbarn Cecilie, der i 1950’erne bliver sendt væk, da hun bliver gravid.

Sin graviditet skal hun tilbringe med den tidligere prominente selskabskvinde Ida (Christine Albeck Børge), der skal adoptere babyen, og dennes tjenestepige Alma (Karen-Lise Mynster), der bor afskåret på et palæ.

I traileren, der netop er landet, ser vi dog, hvordan der opstår der dog et tæt forhold mellem de tre kvinder, som risikerer at gøre adoptionsaftalen mere kompliceret end som så.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Christine Albeck Børge og Flora Ofelia Hofmann Lindahl har før spillet sammen i DR-serien ‘Ulven kommer’, hvor de var mor og datter i en voldsramt familie.

‘Madame Ida’ er Jacob Møllers spillefilmsdebut som instruktør. Han blev uddannet fra Den Danske Filmskole i 2019, hvor afgangsfilmen ‘Studie udi menneskedyret no. 38: Hjertekvaler’ blev vist på Telluride Film Festival.

‘Madame Ida’ får premiere 2. december i udvalgte biografer.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af