‘Titanic’-stjerne ligner Marlon Brando på en prik i ny biopic – se første trailer til ‘Waltzing with Brando’

‘Titanic’-stjerne ligner Marlon Brando på en prik i ny biopic – se første trailer til ‘Waltzing with Brando’
Billy Zane i 'Waltzing With Brando'. (Foto: PR)

Det ligner virkelig et gammelt klip fra Francis Ford Coppolas filmklassiker ‘The Godfather’ med Marlon Brando som den ikoniske gangsterboss Don Corleone.

Men faktisk har vi at gøre med første trailer til den nye biopic ‘Waltzing with Brando’, hvor ‘Titanic’-stjernen Billy Zane spiller den afdøde skuespillegende. Det skriver Deadline.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Filmen udforsker Marlon Brandos ambitiøse forsøg på at skabe et selvforsynende paradis på den tahitiske ø Tetiaroa i de tidligere 70’ere. Her var han ikke bare aktuel med sine karrieredefinerende roller i netop ‘The Godfather’ og ‘Last Tango in Paris’ – han begyndte også at engagere sig som miljøaktivist.

‘Waltzing with Brando’ er skrevet og instrueret af Bill Fishman, der blandt andet har en række musikvideoer samt 80’er-komedien ‘Tapeheads’ på cv’et. Han har også erfaring med biopic-formatet fra 2003-filmen ‘My Dinner with Jimi’, der følger rockbandet The Turtles.

Det er ikke første gang, scener fra ‘The Godfather’ er blevet genskabt i en ny fiktionsfortælling baseret på virkeligheden. Serien ‘The Offer’ handlede således om den turbulente tilblivelse af Coppolas mesterværk.

‘Waltzing with Brando’ får verdenspremiere i denne måned på Torino Film Festival, mens en dansk premiere endnu er uvis.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af