Instruktør og manuskriptforfatter Jeff Baena, et velkendt navn på den amerikanske indiefilmscene, er død i en alder af blot 47 år. Det skriver Deadline.
3. januar blev i Baena ifølge Deadline fundet i sit hjem, hvor han på tragisk vis havde begået selvmord.
Baena filmdebuterede i 2004 som manuskriptforfatter på David O. Russells kultfilm ‘I Heart Huckabees’. Han nåede siden da at skrive og instruere de fem spillefilm ‘Life after Beth’, ‘Joshy’, ‘The Little Hours’, ‘Horse Girl’ og ‘Spin Me Round’. Han skabte desuden serien ‘Cinema Toast’.
Siden 2021 var Baena gift med skuespiller Aubrey Plaza, der medvirkede i alle hans film, med undtagelse af Netflix-filmen ‘Horse Girl’.
Plaza og resten af Baenas familie er forståeligt i dyb sorg. De ønsker ifølge Deadline, at deres privatliv bliver respekteret i denne svære tid.