Livsbekræftende Stephen King-roman vækkes til live i traileren til den prisbelønnede ‘The Life of Chuck’ med Tom Hiddleston

Livsbekræftende Stephen King-roman vækkes til live i traileren til  den prisbelønnede ‘The Life of Chuck’ med Tom Hiddleston
Tom Hiddleston i 'The Life of Chuck' (Foto: NEON)

Stephens Kings navn vil for evigt være synonym med gysergenren, men forfatteren har også en mere blød og melodramatisk side.

Det er derfor en kærkommen påmindelse, når teaseren til Mike Flanagans ‘The Life of Chuck’ beskriver King som »den legendariske forfatter bag ‘The Shawshank Redemption’, ‘The Green Mile’ og ‘Stand By Me’«, der er højdramatiske og livsbekræftende værker.

‘The Life Of Chuck’ handler således om Chuck Krantz livshistorie, fortalt baglæns og altså startende med slutningen på hans liv, som man får en fornemmelse af i teaseren:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bag ‘The Life of Chuck’ står en anden herre, der er stærkt forbundet med gys, nemlig Stephen King-aficionado Mike Flanagan (‘Doctor Sleep’, ‘The Haunting of Hille house’, ‘Gerald’s Game’), der for første gang bevæger sig ud af horrorgenren, men altså bliver på King-territorium.

Tom Hiddleston har hovedrollen i castet, der også har folk som Mark Hamill, Chiwetel Ejiofor, Karen Gillan, Jacob Tremblay og Kate Siegel.

‘The Life of Chuck’ vandt overraskende den eftertragtede publikumspris på sidste års Toronto International Film Festival.

Det vides endnu ikke, hvornår filmen får dansk premiere.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af