’Heads of State’: John Cena og Idris Elbas muntre kemi kan ikke redde ny actionfilm
I James Gunns superhelte-reboot ’The Suicide Squad’ fra 2021 var et af de særlige højdepunkter den underholdende fighting brothers-kemi mellem John Cena og Idris Elba, der sendte fornærmede bemærkninger efter hinanden som henholdsvis Peacemaker og Bloodsport.
Det er den kemi, Amazon har set sit snit til at genoplive i ’Nobody’-instruktør Ilya Naishullers nye actionbasker ’Heads of State’, der læner sig helt og holdent ind i 80’ernes actionduo-skabelon og samtidig tilsætter et skud geopolitisk drama.
Cena og Elba tørner ud som henholdsvis USA’s nyvalgte og folkekære præsident Will Derringer og Storbritanniens udslidte premierminister Sam Clarke, der sidder i hver deres ende af spektret, hvad angår både temperament og meningsmålinger.
Derfor krydser deres respektive kommunikationschefer alt, der kan krydses, når Derringer, på vej mod et NATO-topmøde gør et pitstop i London. De to ledere skal egentlig bare trykke hinandens hænder og smile, men ender i stedet med at krydse klinger foran pressen.
I et desperat forsøg på damage control tager Clarke med på en tur i Air Force One, hvor de får et ubudent visit af ekstremister, som er ude efter deres struber. Snart befinder de sig i faldskærm over Belarus og må herfra modvilligt samarbejde for at komme i sikkerhed og finde de ansvarlige.
Duoens ping-pong leveres med smittende energi fra Cena og Elba og bliver et karikeret mikrokosmos over de stereotypiske kulturforskelle mellem amerikaneres højlydte selvtillid og briternes uimponerede tørhed.
Særligt Cena understreger sin ekspertise som goofball og slipper afsted med en hobe af uhyrlige replikker i en gennemført fjollet rolle. Derringer er bedst kendt som actionfilmstjerne og står nu bag præsidentpodiet, hvorfra han fyrer oneliners af, som amerikanerne æder råt. Som han selv beskriver det: »We killed it at the box office, and now we will do it at the oval office!«.
Elba er ideel at spille bold op ad med en deadpan-energi, som lige så stille løsner op, i takt med at bromancen former sig.
Undervejs på deres rejse flankeres de af den røvsparkende MI6-agent Noel Bisset (Priyanka Chopra Jonas), der overbeviser langt mere som badass i actionscenerne end i den forcerede romance med Clarke.
Imens kører et politisk konspirationsplot hjemme i Det Hvide Hus, hvor man nok har prøvet at spejle nogle af virkelighedens tendenser med ulmende NATO-usikkerhed og USA-, eller rettere sagt, Trump-arrogance, men her bevæger filmen sig aldrig uden for forudsigelighedens grænser.
Det samme gælder hævntogtet fra manden bag flystyrtet, den russiske ekstremist Viktor Gradov, spillet af Paddy Considine, hvis talent her går kriminelt til spilde. Den britiske klasseskuespiller er reduceret til en vrissende karikatur, der ikke gør meget andet end at affyre missiler, skyde med maskinpistoler og skabe sig ind i en militærtelefon.
Det er også svært at abstrahere fra den allestedsnærværende underlægningsmusik, og jeg var ved at rive håret ud på mig selv over de patriotiske blæsere i baggrunden under enhver scene med præsidentielt tema.
Og med to nærmest fornærmende gennemsigtige bait-and-switch-dødsfald samt et forrædertwist, selv en femårig kunne have set komme, bliver actionfilm-posen ikke ligefrem rystet.
’Heads of State’ ved godt, hvad den er. Vi har at gøre med en film, hvor Cena siger »let’s dance«, før han skyder med maskinpistol, og Elba blinker til en bad guy, før han pløkker ham ud over kanten fra anden sal til lyden af Wilhelm-skriget. Men det gør det ikke mindre trættende.
Med en film, der hviler så meget i sin fjollede pompøsitet og 80’er-flick-energi, er det lige før, jeg savner en plakat med kæmpeeksplosion i baggrunden, hvor Cena og Elba laver karatespark med pistoler i hænderne.
Missed opportunity, siger jeg bare.
Kort sagt:
John Cena og Idris Elba leverer smittende og underholdende ping-pong som USA og Storbritanniens respektive ledere, men der skal desværre mere til for at distrahere fra forudsigeligheden i ’Heads of State’.