Undervurderet komediestjerne er i morhelvede, da ASAP Rocky dukker op i traileren til ‘If I Had Legs I’d Kick You’

Undervurderet komediestjerne er i morhelvede, da ASAP Rocky dukker op i traileren til ‘If I Had Legs I’d Kick You’
'If I Had Legs I'd Kick You'. (Foto: A24)

De fleste kender nok Rose Byrne for sine komedieroller som den stramtandede Helen i ‘Bridesmaids’ eller over for Seth Rogen i ‘Neighbours’ eller den aktuelle Apple TV+-serie ‘Platonic’.

I det kommende A24-drama ‘If I Had Legs I’d Kick You’ ser hun dog ud til at vise nye sider af sit talent som den hårdprøvede mor Linda, der bøvler med et sygt barn og en mand der er på forretningsrejse, da deres hjem pludselig braser sammen under en vandskade.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Midt i kaosset prøver Linda at søge tilflugt hos sin ubehjælpsomme psykolog (Conan O’Brien), men får støtte fra uventet kant, da hun møder en ung musiker spillet af ASAP Rocky, som her føjer endnu en titel til sit skuespil-cv. Tidligere på året var rapperen på filmfestivalen i Cannes med sin rolle i Spike Lees ‘Highest 2 Lowest’.

Rose Byrne blev belønnet med en sølvbjørn for sin præstation under årets filmfestival i Berlin og kan meget vel bejle til flere priser.

‘If I Had Legs I’d Kick You’ er instrueret af Mary Bronstein, der kom frem på den amerikanske indiescene i filmen ‘Yeast’, som hun instruerede og medvirkede i over for Greta Gerwig.

‘If I Had Legs I’d Kick’ får international premiere i oktober, men det vides ikke, hvornår den lander i Danmark.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af