Maika Monroe i front for ‘It Ends With Us’-forfatters nye romantiske filmdrama – se traileren til ‘Reminders of Him’

Maika Monroe i front for ‘It Ends With Us’-forfatters nye romantiske filmdrama – se traileren til ‘Reminders of Him’
Maika Monroe i 'Reminders of Him'. (Foto: Universal)

Biografsuccesen ‘It Ends With Us’ (som har haft et anderledes negativt efterspil for instruktør Justin Baldoni og medskuespiller Blake Lively) satte gang i en lavine af Colleen Hoover-filmatiseringer.

I morgen er der biografpremiere på ‘Det var altid dig’ (på engelsk: ‘Regretting You’) baseret på bestseller-forfatterens roman af samme navn, og nu har traileren til en tredje Hoover-filmatisering ramt internettet, skriver Deadline.

‘Reminders of Him’ har indiefilmdarlingen Maika Monroe (‘It Follows’, ‘Longlegs’) i hovedrollen som kvinden Kenna, der kæmper med at finde fodfæste efter løsladelse fra fængslet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hun vil gerne genoptage kontakten til sin datter, men familien stritter imod, fordi Kenna i sin tid var skyld i datterens fars tragiske død. Måske kan hun imidlertid bygge en håbefuld fremtid op med barejeren Ledger (Tyriq Withers), hvis de begge kan komme videre fra den smertelige fortid.

Colleen Hoover har skrevet manuskriptet i samarbejde med Lauren Levine, som også er inde over forfatterens kommende filmatisering af thrilleren ‘Verity’. Vanessa Caswill (‘Love at First Sight’) instruerer.

‘Reminders of Him’ kommer i de amerikanske biografer 13. marts 2026. Den danske premiere er endnu ikke annonceret.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af