Mens ‘The Office’-skaber Greg Daniels’ opfølgende serie ‘The Paper’ fik premiere i USA i starten af september, har den ikke kunne ses i Danmark.
Nu er der dog endelig kommet en dansk premieredato.
Her må vi dog vente helt til den 14. november, hvor den lander på SkyShowtime.
I ‘The Paper’ er det gamle dokumentarhold, der dokumenterede strabadserne i ‘The Office’s papirfirma Dunder Mifflin, rykket videre til en ny arbejdsplads fyldt med excentriske skikkelser – denne gang i avisens verden.
Domhnall Gleeson, der er kendt fra ‘Ex Machina’ og ‘About Time’, fører an den idealistiske nye redaktør Ned, der skal transformere den døde lille lokalavis The Toledo Truth Teller, hvilket ikke er helt let, da der ikke er en eneste uddannet journalist på lønningslisten, men kun mere eller mindre glade amatører.
I en af de fremtrædende roller finder man også italienske Sabrina Impacciatore, der spillede hotelmanager i anden sæson ‘The White Lotus’, ligesom skuespiller Oscar Núñez går igen fra castet i ‘The Office’.
‘The Paper’ har fået topkarakter hos amerikanske medier som Vulture og Indiewire, mens der også været kritik i den mere lunkne ende fra steder som The New York Times og britiske The Guardian.
‘The Paper’ får premiere på SkyShowtime 14. november.
