Jacob Elordis transformation til ’Frankenstein’ tog 11 timer

Jacob Elordis transformation til ’Frankenstein’ tog 11 timer
Jacob Elordi i 'Frankenstein'. (Foto: Ken Woroner/Netflix)

Guillermo del Toros storladne ’Frankenstein’ landede på Netflix i fredags og er generelt blevet taget godt imod af både anmeldere og publikum. 

På trods af at Soundvenues Mathilde Johanne Kristiansen kalder Elordi for en »monsterstor fejlcasting« i sin ellers positive anmeldelse af filmen, kan man ikke benægte, at hans fysiske transformation til rollen er imponerende – og ikke mindst er det en stor bedrift af holdet bag. 

Elordi gæstede fredag Jimmy Fallons ’The Tonight Show’ (iført en Frankenstein-trøje!), hvor han fortalte mere om arbejdet med filmen. Her forklarede han også, at det tog omkring 11 timer (!) at blive gjort fuldstændig klar »fra hoved til tæer« som Frankensteins monster. 

»Det var faktisk den perfekte mængde tid. Du får ikke så meget tid, når du filmer, til at komme ind i noget. Det var den perfekte mængde tid til at efterlade alt det her og blive noget andet«, sagde Elordi om at bruge 11 timer i makeup-stolen. Til sammenligning tog det Colin Farrell omkring fire timer at blive til The Penguin.

Transformationen kan ses her – på lidt mindre end 11 timer:

Han kom også efterfølgende ind på, hvor stor en ære det var at arbejde sammen med instruktør del Toro: »Når du møder en kunstner af den størrelse, som har påvirket dit liv og alles liv i så lang tid, må du bare fortælle dem, hvor vigtigt deres arbejde er«. 

Se hele klippet herunder, der dog starter med et besøg fra ’Frankenstein’-kollegaen Oscar Isaac, som også giver et nummer:  

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af