Eminem bad Kate Winslet om at barbere hans bagdel

Eminem bad Kate Winslet om at barbere hans bagdel
Kate Winslet. (Foto: Dave J Hogan/Getty Images)

»Det her er en historie, jeg aldrig nogensinde har fortalt før: Eminem bad mig om at barbere hans bagdel«. 

Det sagde den britiske skuespiller Kate Winslet i The Graham Norton Show i weekenden, da hun gæstede talkshowet sammen med Seth Meyers, komikeren Alan Carr og tidligere newzealandsk premiereminister Jacinda Ardern. 

Episoden skulle eftersigende have fundet sted, da Winslet var vært for SNL tilbage i 2004 for at promovere filmen ‘Finding Neverland’. Her gæstede den på det tidspunkt allestedsnærværende Slim Shady altså showet med en musikalsk optræden, men inden de gik live, spurgte han Winslet, om hun ville barbere hans bagdel. 

Winslet huskede tilbage på oplevelsen med en blanding af komik og rædsel, men afslog dengang tilbuddet uden nærmere betænkning: »Jeg sagde, ‘jeg er ked af det, men jeg udfører ikke personlig pleje’«. 

Se hele klippet her: 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kate Winslet er snarligt aktuel med sin første film som instruktør: den Netflix-producerede ’Goodbye June’. Filmen drejer sig om fire søskende og deres far, som stimler sammen om moren, hvis helbred er slemt forværret. 

Winslet spiller også selv med, ligesom både Toni Collette, Helen Mirren, Timothy Spall og Andrea Riseborough gør det. 

’Goodbye June’ lander på streamingtjenesten juleaftensdag.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af