‘The Abandons’: Netflix’ voldsspækkede westernserie bærer præg af behind the scenes-drama
SERIE. I en tid, hvor amerikanske rigmænd konstant gør livet surt for alle os andre, er Netflix’ nye westernserie ‘The Abandons’ klar på at minde os om, at det altid har været sådan.
Serien foregår i 1854 i Washington-territoriet, hvor det store amerikanske eksperiment er i fuld sving i frontierbyen Angel’s Ridge.
Nok er det unge land et demokrati, men byen styres uofficielt af den magtfulde og velhavende Van Ness-familie, der trækker i alle tråde. Familiens matriark og skruppelløse ice queen, Constance Van Ness (Gillian Anderson), ved alt, ser alt, og er vant til at få sin vilje.
Det er derfor en torn i øjet på hende, at ét stykke potentielt værdifuld jord er uden for hendes rækkevidde.
For på dette stykke land bor den irske Fiona »Mam« Nolan (Lena Headey) sammen med sin brogede flok af adoptivbørn. Og de – i samarbejde med de tre andre familier, der bor i området – nægter at opgive deres land.
Det kan ikke blive mere klassisk western. Den svage mod den stærke, den viljestærke poor lonesome cowboy mod de velhavende kræfter, der vil undertrykke deres frihed.
Det er også vante motiver for seriens showrunner og executive producer. Manden bag serien er nemlig ‘Son of Anarchy’-skaberen Kurt Sutter, og hans forkærlighed for temaer som loyalitet, found family og mennesker på lovens yderste grænse tager sig godt ud på hesteryg i det amerikanske vildnis.
Men man aner visse sprækker. I et dramatisk træk forlod Sutter ‘The Abandons’ med kun tre uger tilbage af optagelserne, angiveligt på grund af mangel på kreativ frihed under Netflix.
Om det er disse kreative begrænsninger, der skinner igennem, er umuligt at sige, men ‘The Abandons’ lider under mangel på originalitet.
Serien er genren tro og ligner præcis det, man forventer af en gritty western. Hvert afsnit bugner over af shootouts med seksløbere, whiskybællen, saloon girls, maskerede banditter, brummende countrysange, dusørjægere, smukke prærielandskaber, og helt utroligt mange slagsmål.
De mange velkendte troper fungerer langt hen af vejen. Der er jo noget betryggende og let i det velkendte.
På historiefronten halter ‘The Abandons’ imidlertid.
De første svagheder viser sig for alvor i forsøget på en Montague/Capulet-romance mellem Trisha Van Ness (Aisling Franciosi) og Fionas adopterede søn, Elias Teller (Nick Robinson).
Deres forhastede og utroværdige forhold fremprovokerer mere rullende øjne end dånen. Som da deres spirende relation illustreres ved, at den fine Trisha begynder at – gisp – sige »fuck,« fordi hun har brugt meget tid med den mere hårdføre Elias.
Der er forsøg på nuancer og fornyelse.
For Fiona er ikke en ligefrem engel. Hun viser sig som en lige så voldsparat og utilregnelig løvemor som Constance.
I første afsnit eskalerer konflikten til mere end et simpelt spørgsmål om land, da Constances ældste søn, Willem (Toby Hemingway), voldtager Fionas datter Dahlia Teller (Diana Silvers).
Dahlia spidder ham med en høtyv, og godt som han er ved at komme sig over sine sår, slår Fiona ham ihjel for hans forbrydelse.
Lena Headey og Gillian Anderson er som altid fabelagtige og indgyder begge deres karakterer med empati og dybde, selv når de handler selvisk eller voldeligt. Det er især en fornøjelse at se Headey tilbage i en Cersei Lannister-agtig rolle.
Men de to matriarkers konflikt bliver aldrig den nuancerede to-sider-af-samme-mønt fortælling, den aspirerer efter. Særligt Constance bliver nærmest tegneserieagtig grådig og nådesløs ved seriens højdramatiske afrunding, der slutter med en cliffhanger så voldsom, at Kurt Sutter på et tidspunkt må have troet så meget på sit projekt, at han ønskede at lave en anden sæson.
Om serien bliver fornyet, vil tiden vise. Men det bliver så uden ham ved roret.
Kort sagt:
Som western tjekker ‘The Abandons’ alle bokse, men det er svært ikke at tænke over, hvordan Netflix-serien havde set ud, hvis showrunner Kurt Sutter ikke havde forladt produktionen, mens den stadig var ved at blive optaget.
Anmeldt på baggrund af hele serien.