I dag skal vi lege en leg, hvor jeg lader, som om du er interesseret i den nye britiske version af ‘Saturday Night Live’.
Også selvom der er god sandsynlighed for, at du ikke engang er interesseret i det allerede eksisterende amerikanske ‘Saturday Night Live’, der da også af mange anses som lidt af et fortidslevn, og som på seerfronten i årevis har kæmpet med at finde sin rolle i streaminglandskabet i USA.
Muligvis ligger din passion for sketchkomik også på et rimelig lille sted i forvejen.
Du er ikke den eneste. Generelt har der hersket en rimelig udtalt ikke-begejstring for ‘SNL UK’, der sidste år blev annonceret i en sær aura af apropos ingenting. Som dansker spøger de frygtelige 00’er-minder om det danske SNL-forsøg, ‘Live fra Bremen’, stadig.
Derudover er der den detalje, at Storbrittanien allerede har sin egen stærke tradition for gakket tv-underholdning, hvor stjernekomikere gæster for ikke-briter (i hvert fald mig) sværtforståelige koncepter som ‘8 Out of 10 Cats Does Countdown’, ‘Would I Lie To You’ eller ‘QI’.
Endnu mere omvendt kan man sige, at der nok aldrig havde været nogen premiere på Lorne Michaels hedengangne ‘Saturday Night Live’ i New York tilbage i 1975 uden et forbillede som ‘Monty Python’ på BBC.
I åbningsmonologen havde aftenens vært, Tina Fey, heller ikke nogen god forklaring på spørgsmålet om, hvorfor vi lige netop nu skal have et britisk ‘SNL’:
»Som med så mange store amerikanske indsatser i disse dage ved ingen rigtig hvorfor«.
Men i stedet for at forklare sig demonstrerede ‘SNL UK’, hvorfor det faktisk, mod alle odds, lader til at være en rigtig god idé.
Ikke mindst fordi ‘SNL’ har noget, der mangler på de fleste tv-flader. En gennemført stor satsning på ungt talent.
Tina Fey var på mange måder den perfekte fødselshjælper i første afsnit. En suveræn støtte i sketches, men ligegyldig i sin åbningsmonolog.
Hvor det ofte er stjernen, der afgør gennemslagskraften på showet i USA, får vi i den britiske omgang mulighed for at være med til at se et hold skarpe unge comedytalenter træde i karakter og bygge noget op fra starten.
Og selvom det udfolder sig i en amerikansk ramme, var der en helt anden humoristisk kant på spil. Som næppe vil gøre ‘SNL UK’ til et stort kommercielt hit, men til gengæld forkæler de hardcore comedyfans.
Unge talenter
Det så man allerede i den traditionsrige cold open,
Selvom mit kendskab til Keir Starmer er stort set ikke-eksisterende (jeg ved, hans navn ikke staves intuitivt!), var jeg fra start fanget af sketchen, hvor den usikre premierminister har hvervet en situationship-savy gen z-assistent til at hjælpe ham med at håndtere sit forhold til Donald Trump.
De største åbenbaringer ligner generelt Jack Shep (fra TikTok) og George Fouracre (fra Shakespeare-teatret The Globe). Førstnævnte leverede alt fra en ‘The Crown’-værdig parodi på Prinsesse Diana til en fantastisk skør hovedrolle som et anstrengende foster, der »lader som om han er genert for at få opmærksomhed« og derfor ikke vil ud af livmoderen.
Udover sin Starmer-efterligning kunne Fouracre ses som 99-årige David Attenborough, der tager forskud på sin død (»any day now«) ved at afholde en sidste nadver med genoplivede historiske skikkelser, der går grueligt galt.
Som et britisk særkende var der en del flere pædofilijokes end i USA (og en Beckham-incestjoke!), herunder en filmet reklame for anti-age-cremen Undérage by Pedolay, der er så effektivt foryngende, at folk vil begynde at kalde din mand for »nonce«.
»Coming up on tonight’s update: Pedophilia – but first: War«, lød det desuden i det lovende Weekend Update-segment, der udover selvmordsvittigheder om Prince Andrew og en deadpan helium-gimmick også satsede på noget så kluntet som et ordspil på udtalen af iranske Ayatollah Homeini. Og lykkedes!
Et andet pletskud var et filmet indslag med det store hold af mennesker, der dagligt kæmper for at gøre internettet så dårligt som muligt.
Manden, der flytter ting i sidste øjeblik, så du klikker på det forkerte; ham der gør krydserne på popup-reklamer umenneskeligt små; den 19-årige dreng og fan af »animeret ‘Family Guy’-porno«, der finder på en indviklet kode til dit login, lover at huske den, men ikke gør det, upsi.
Nicola Coughlan on SNL UK does a short skit 45 secs with fouracres pic.twitter.com/XRKU11EqRu
— Nicola Crave (@NicolaCraves) March 22, 2026
Helt oldschool-crazy blev det til sidst i en irskklingende sketch om forskellige typer af irske bedstefædre med besøg fra ‘Derry Girls’-stjernen Nicola Coughlan. Det var indforstået (jeg forstod det ikke, men det var fedt) og fantastisk uamerikansk – stik modsat overforklaringerne, når ‘SNL’ har haft besøg af folk som Paul Mescal.
Komisk frictionmaxxing
‘SNL UK’ lader til at blive sjovt, især hvis man kan nyde dets mindre leflende kvaliteter.
Derudover er det også en kærkommen mulighed til at fjerne fokus en stund fra amerikanerne, hvis referencer og popkultur vi tager for givet at kende. Hvorfor ikke rykke blikket videre til den humoristiske fejring af en anden fucked politisk virkelighed?
Det kan godt være, Keir Starmer-jokes er sværere at sælge end letkøbte Trump-punchlines, men se det som en spændende humoristisk udfordring. Kald det komisk frictionmaxxing!
Og hvornår har man sidst haft muligheden for at være med på noget fra første færd?
Jeg glæder mig allerede til at se ‘SNL UK’ igen i næste uge. Og det siger jeg ikke kun, fordi jeg er kommet til at købe et abonnement til britiske Now TV via en VPN med en bindingsperiode på et helt år.
Jeg er faktisk oprigtigt investeret i, at den britiske reboot af ‘Saturday Night Live’ bliver en succes, og i min fantasi er du det også nu.
Klip fra ‘SNL UK’ kan ses online.