Zendaya smugler narko i ny vild trailer til tredje ‘Euphoria’-sæson

Zendaya smugler narko i ny vild trailer til tredje ‘Euphoria’-sæson
Zendaya i tredje omgang 'Euphoria'. (Foto: HBO Max)

Det går vildt for sig i den længe ventede tredje sæson af Sam Levinsons HBO-hit ‘Euphoria’. Den følelse efterlader en spritny trailer os i hvert fald med.

Efter flere udskydelser er den imødesete fortsættelse også plotmæssigt rykket nogle år frem i tiden. Karaktererne har for længst forladt highschool, men det betyder ingenlunde, at de har fundet stabilitet i livet.

Forsmagen starter således med en scene, hvor Zendayas Rue bliver afhørt af amerikanske narkoagenter, som mistænker hende for at have smuglet stoffer fra Mexico. Hun benægter at have besøgt landet mod syd, men straks efter ser vi hende, på ordre fra en latinamerikansk gangster med et arret ansigt, sluge små bolde med narko.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vi ser også, hvordan nygifte Cassie (Sydney Sweeney) og Nate (Jacob Elordi) er alt andet end lykkelige. Mens hun skyder en OnlyFans-karriere i gang (med hjælp fra Alexa Demies Maddy), roder han sig ud i en ubehagelig omgang med nogle voldelige, kriminelle typer.

Traileren giver desuden gensyn med blandt andre Hunter Schafer, Alexa Demie, Maude Apatow, Colman Domingo samt Eric Dane, som gik bort i februar.

‘Euphoria’ sæson tre består af otte afsnit. Det første af slagsen får premiere på HBO Max 13. april.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af