Komedietrio stjæler, boller og æder ymer af hinandens øjenhuler i traileren til ‘Offroad’

Komedietrio stjæler, boller og æder ymer af hinandens øjenhuler i traileren til ‘Offroad’
'Offroad'. (Foto: Zhana Yordonova)

Julie Rudbæk, Sofie Jo Kaufmanas og Katinka Lærke Petersen skal til Tenerife!

Det skal de i ‘Offroad’ som veninderne Maggie, Eva og Stine, hvis tur til ferieøen kommer ud på et ja, vildspor, da det går op for førstnævnte, at hun har så galoperende livskrise, at det ikke er nok at have en enhjørningedragt på.

Pludselig er hun kommet til at stjæle en autocamper og har spændt veninderne for sin flugtvogn, da de får dens ejer (Ulrich Thomsen) på slæb.

Vi får en forsmag på det hele i den første trailer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Kunne det være, der var mere i tilværelsen en et stabilt job og et pissekedeligt parforhold?«, lyder filmens store spørgsmål – skarpt efterfulgt af, hvorfor Julie Rudbæk på et tidspunkt ender med at spise ymer af Katinka Lærke Petersens øjenlåg.

Det er (selvfølgelig) komedieinstruktør Rasmus Heide bag blandt andet ‘Alle for én’-filmene og ‘Centervagt’, der står bag løjerne på den spanske ferieø.

I castet finder man også Iben Hjejle og Rasmus Botoft som Maggies forældre, der råber »jura« i stedet for hurra samt Jesper Groth og Rasmus Bjerg som henholdsvis dødkedelig kæreste og Tenerife-guide.

‘Offroad’ får premiere 1. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af