Kopenhagen Fur inviterede studerende til at designe deres egne pelskreationer

Kopenhagen Fur udfordrede med sit nye designprojekt, Imagine Talents 2015, 21 designstuderende fra prominente skoler verden over til at skabe et personligt bud på fremtidens pelsmode.

De studerende udformede deres designs inden for tre forskellige temaer med ’minimalisme og futurisme’, ’mørkt og dramatisk’ og ’androgynt og sporty’ som de bærende nøgleord for pelskreationernes endelige udtryk.

Resultaterne bød på masser af innovative kombinationer og spændende legen med farver, former, strukturer og teksturer.

Det danske pelshus udvalgte deres talenter fra skoler i England, Frankrig, Kina, Sydkorea, Japan og Danmark, som inden udvælgelsen havde deltaget i en pelsworkshop med en buntmager fra Kopenhagen Fur og modtaget undervisning omkring materialet fra skolernes egne undervisere.

Herefter blev de tre dygtigste fra hver skole udvalgt til at deltage i projektet med udformningen af deres egne designs, som vil blive udstillet på Nationalmuseet i forlængelse af udstillingen ’Pels – liv og død’.

Læs også: Henrik Vibskov i Paris: Se billederne

De studerendes kreationer blev vist frem ved en event i Industriens Hus tirsdag aften. Se billeder fra showet nedenfor.

Kopenhagen Fur backstage
Kopenhagen Fur backstage
Kopenhagen Fur hor show
Kopenhagen Fur backstage
Kopenhagen Fur backstage
Kopenhagen Fur hor show
Kopenhagen Fur
Kopenhagen Fur
Kopenhagen Fur hor show

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af