Facebooks nye kunstigt intelligente Messenger-assistent er slet ikke kunstig

Facebooks nye kunstigt intelligente Messenger-assistent er slet ikke kunstig

Facebook har bygget den personlige assistent M ind i Messenger. Ifølge Facebook beror M på kunstig intelligens – det amerikanerne kalder AI – til at løse alle de opgaver, du stiller den.

Men det er ikke helt sandt. Det har softwareudvikleren Arik Sosman brugt en del kræfter på at afsløre på Medium, Imgur og siden på Huffington Post, i hvad han kalder en Anti Turing Test.

M er næsten også for godt til at være sandt. Assistenten tilbyder at planlægge, booke og arrangere selv de mest avancerede forespørgsler. Facebook har fra starten sagt, at M tager ved lære af mennesker, men hvad det mere præcist dækker over, har de ikke meldt ud. Når man spørger M direkte, insisterer tjenesten på at være AI.

Herunder bringer vi et uddrag af den tunge bevisførelse mod tjenesten. Du kan se hele stuntet på Imgur.

Arik Sosman startede med at klarlægge, om tjenesten anser sig selv som kunstigt intelligent. Det gør den.

iIAUiQd

 

Så stillede han den meget komplekse opgaver, der skulle teste dens evner og muligvis røbe, at den er kontrolleret af mennesker. Han bad den for eksempel om at finde nogle meget specifikke baggrundsbilleder og den hurtigste rute mellem to punkter og en tankstation i mellem. Det gav nogle hints:

Ncr5KOF

gmamgUn

 

For eksempel er der flere navne, der burde være med stort (Google Maps), er forkert stavet (Transamerica Pyramid) eller misforstået (han fik billeder af Transamerica Pyramid, men ikke Sather Tower). Derudover sniger der sig også flere og flere stavefejl ind i M’s meddelelser – hvilket man ellers skulle mene en kunstigt intelligent robot var bedre end. Så Arik Sosman går M lidt på klingen.

4iBkole

 

Til sidst sætter han trumf på og beder M om at ringe til hans arbejde, under dække af at ville vide, om der kan leveres mad til adressen. Her er det utvivlsomt en menneskelig kvindestemme, der hænger i den anden ende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Altså alt i alt er der rimelig meget, der tyder på, at M’s intelligens er mere end bare kunstig. Øv.

M er i øvrigt kun tilgængelig for særligt inviterede i San Francisco Bay-området.

Læs også: Facebook genkender venners ansigter i dine billeder og opfordrer til at dele dem

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af