Stridsøksen må siges at være blevet begravet mellem Taylor Swift og Apple Music. Den modvillighed, hun indledningsvis havde mod streamingtjenestens koncept, er nu vendt til et tilsyneladende sundt og tæt samarbejde. Hun er hastigt ved at blive poster child for deres aktiviteter.
Det så vi første gang, da hun faceplantede for stygt på løbebåndet, mens hun rappede Drake-verset i ‘Jumpman’ fra Future-kollaborationen ‘What A Time To Be Alive’. Denne gang er hun ligeledes placeret i en dagligdagssituation med masser af Taylors kontrollerede akavethed, men uden samme stunt som sidst.
Apple har i den grad steppet op på det seneste og trukket nogle store stjerner ind i deres reklamefold. Deres seneste reklamer har inkluderet Nikolaj Coster-Waldau i hede kys med Alison Brie, et far/søn-agtigt moment mellem Kobe Bryant og Michael B. Jordan for ikke at tale om Cookie Monster i selskab med, ja, cookies.
Læs også: Taylor Swift rapper Drake (og falder på løbebåndet) i ny Apple-reklame