Med stjerner som Beyoncé, Lady Gaga, Madonna og Rihanna på sit cv har Bea Åkerlund allerede vist sit værd igennem mange år. Nu er hun også stylisten bag Nicki Minajs nye looks i forbindelse med udgivelsen af ‘Queen’-albummet og dets mange egyptiske stilreferencer.
I går landede videoen til nummeret ‘Ganja Burn’, og her står Åkerlund igen bag Minajs letpåklædte looks. I videoens første halvdel er der tale om en laset ørkenbikini, og nu har den svenske stylist delt en video på Instagram, der viser, hvordan hun selv lavede looket.
I videoen, som du kan se nederst, kan man se Åkerlund med en gasbrænder i den ene hånd igang med at skabe outfittets helt rette slidte look.
Åkerlund er kendt for ikke blot at finde det rigtige tøj til dem, hun styler. I stedet skaber hun ofte sine egne kreationer. Som hun fortalte os tidligere i år, så har hun blandt andet lavet kjoler af 1.000 blade og en anden af 200 levende sommerfugle til Katy Perry.
Nicki Minaj gæster København den 1. marts, når Future og hendes tager deres ‘NickiHndrxx Tour’ forbi Royal Arena.