Zuckerberg melder ud: Slut med at benægte holocaust på Facebook

Zuckerberg melder ud: Slut med at benægte holocaust på Facebook
Foto: Anthony Quintano / Flickr

Facebook har i mange år fremhævet sig selv som vogter af ytringsfriheden, og de har derfor tidligere afvist at fjerne indhold på deres platform, som benægter folkedrabet på jøder under 2. verdenskrig.

Nu får piben en anden lyd, da Facebook fremover vil fjerne indhold, der benægter holocaust. Det skriver Mark Zuckerberg på sin Facebook-profil.

Han begrunder blandt andet beslutningen med den stigende antisemitisme, der – ifølge Zuckerberg – udgør en voksende del af den hadske tone på Facebook.

Zuckerbergs udmelding på Facebook.

Zuckerberg blev ellers voldsomt kritiseret tilbage i 2018, hvor han brugte netop holocaust som et eksempel på retten til ytringsfrihed på Facebook. I et interview med Kara Swisher hos Recode, som han senere undskyldte for, udtalte han:

»Jeg er selv jøde, og der er nogle folk, som benægter, at holocaust fandt sted«, sagde han. »Jeg finder det dybt krænkende. Men når alt kommer til alt, mener jeg ikke, at vores platform skal fjerne det.«

I den kommende tid vil Facebook begynde at fjerne holocaust-benægtende indhold og i stedet linke videre til information om folkedrabet på jøder, når folk søger efter holocaust på platformen.

Facebook har dog ikke kommenteret på, om de også vil bandlyse indhold om andre folkedrab som folkedrabet i Rwanda eller det armenske folkedrab.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af