ANALYSE. Californiske Coachella har siden guldalderen i 2010’erne, været kendt for sin meget specifikke modeprofil. Ørkenfestivalen har i mange år budt på 1970’er-inspireret hippiestil med langt hår, hæklede veste, bare tæer og ikke mindst masser af kulturel appropriation.
Stjerner som Vanessa Hudgens og Rihanna har været højtprofilerede Coachella-gængere for deres elaborative festival-outfits, men det lader nu til, at der er ved at ske et generationskifte, hvilket har medført en sand identitetskrise for festivalmoden.
De tidligere it-girls har trods alt nået de sene 30’ere og tiden vil nu vise, om Coachella-fashion bliver nedarvet til en ny generation eller skal arkiveres som en millennial-ting.
Det er ingen hemmelighed, at Coachella-moden siden 2018 on-and-off har været erklæret død af diverse medier, men i år ser det ud til, at a-listerne for alvor har lagt de voldsomt upraktiske og gennemførte festival-outfits i graven.
Man kan vist roligt sige, at der er sket en del med festivalmoden siden dens prime i tumblr-æraen. Influencerne har nemlig overtaget festival fit-pic domænet, og de mere »mainstream kendte« gør oprør.
Dronningen er tilsyneladende abdiceret
Vanessa Hudgens har siden sin Coachella-debut i 2012 markeret sig som festivalens ultimative fashiondronning. Man må sige, at ’High School Musical’-skuespillerinden var indbegrebet af Coachellas »boho chic« modeprofil, og satte idealet for festivaloutfits fremover.
Både korte denimshorts og bare tæer kunne igen spottes på Vanessa Hudgens i 2014. Denne gang parret med hat, der kun udkonkurreres i størrelse af et bælte, der gør alt andet end at holde shortsene oppe.
Som årene gik, blev Vanessa Hudgens’ outfits kun vildere og vildere. Man må sige, at hun peakede i 2017, iført en blomstret kjole og sommerfuglevinger i alle regnbuens farver.
Vanessa Hudgens regerede festivalpladsens street-style i næsten et helt årti. Efter 2019 måtte festivalen naturligvis tage en lille pause, grundet pandemien, men den vendte stærkt tilbage i 2022, hvor Vanessa Hudgens igen velsignede os med Coachella-fashion i højeste klasse.
Klassikere som de korte denimshorts og platformsskoene var tilbage, men skuespillerinden overraskede også med et gennemsigtigt glimmermoment, der ikke var set fra hendes side de tidligere år.
Siden da har festivaldronningen ikke været til at spotte på pladsen. I år formentlig grundet hendes graviditet, så intet sært i det, men Coachella Street Style uden Hudgens mangler ligesom noget. Så er der til gengæld bedre plads til alle de influencere, der gerne vil have, at du gør dig klar med dem.
Festivalmodens arvtagere
Efter en lang optakt igennem 2010’erne, har internetberømthederne overtaget den californiske festivals modebillede med udførlige outfits, nøje præsenteret i ’Get Ready With Me’ videoer på youtube og TikTok.
@madeleine_white Breaking: the top has already broken in 3 places… pray we make it to the end of the day 😂😭 #coachella #coachellaoutfit #coachellafashion ♬ original sound – Madeleine White
@madeleine_white Were coming up roses … until next year coachella, i’ll miss you all year 🥲🥲 #coachellaoutfit #coachellafashion #ootd ♬ original sound – Madeleine White
Og i år lader det til, at det faktisk kun er influencerne, der holder fast i de omstændige og sindssygt upraktiske festival outfits. TikTok-stjernen Charli D’Amelio kom i mavekæde, gennemsigtig nederdel og platformsåls Dr. Martens.
Makeupinfluenceren James Charles har gemt sine baller, som han ellers har haft for vane at putte på fuldt display de tidligere år, men dukkede i stedet op i neonorange øjenskygge og dobbelt denim.
Det var til gengæld lykkedes Griffin Welbrooks at finde et outfit med cutouts til ballerne.
I modsætning til disse så må man bare sige, at det står sløjt til for a-listerne.
Barry Keoghan havde, bevares, opdrevet en meget dyr udgave af shorts-og-wifepleaser-looket, men det var ikke desto mindre det, han havde på.
Rihanna har bare sat barren så latterligt højt for sig selv, at det altid er lidt skuffende, når hun ikke går viralt. Det er forholdsvis ekstra at tage en nederdel med kakislæb på til en festival…
…men det er også et meget afdæmpet look for en kvinde, der tidligere er mødt op i glimmerheldragt.
Det lader til, at det eneste folk snakker om for tiden er Taylor Swift. Alligevel dukkede sangerinden op i et lidt skuffende outfit. Både hende og kæresten Travis Kelce var iført rimelig basic festivaloutfits, fuldendt med kasket. Man skulle næsten tro, at de befandt sig på Roskilde og ikke i den californiske ørken.
Meanwhile, ankom Hailey Bieber i inkognito-mode, iført solbriller, kasket og tørklæde.
Coachella night 3 ❤️ pic.twitter.com/1YurDRlGQb
— Hailey Bieber Outfits (@haileysoutfits) April 15, 2024
Et look der må siges at være noget af en kontrast til modellens tidligere Coachella-outfits. Eksempelvis i 2015, hvor hun i ledtog med bestien Kendall Jenner bød på indbegrebet af ‘boho-chic’.
Det lader kort sagt til, at Coachellas street style blev mere og mere kompleks, indtil dens bannerførere begyndte at komme op i 30’erne og beslutte, at der desværre er noget, der hedder dårlig påklædning. Vi under dem en pause fra de bare tæer.