Egentlig har det sociale medie X ikke som sådan haft et forbud mod pornografisk indhold, men nu er det eksplicit tilladt, skriver The Verge.
X skriver selv, at de har opdatret reglerne for at skabe mere gennemsigtighed.
Reglerne tillader mere specifikt »Voksen nøgenhed og seksuel adfærd, der er produceret og distribueret med samtykke«. Desuden specificeres der, at man ikke tillader, at der tilskyndes til tvang, objektificering, seksualisering af mindreårige og såkaldt »obskønt indhold«.
Man må heller ikke give seksuelt indhold prominente pladser på sin profil og indholdet må derfor hverken være på profilbilleder eller bannere, ligesom brugere under 18 eller uden alder angivet automatisk får det eksplicitte indhold filteret væk.
Brugeren Der Gepardkommandant foreslår, at der følger et navneskift med de nye regler, men det er der ikke umiddelbart planer om.
Will this platform be renamed in XXX now?
— Der Gepardkommandant (@gepardtatze) June 3, 2024
Ifølge The Verge sker opdatering formentlig, fordi X leder efter nye indtægtskilder, da mange annoncører har droppet dem ovenpå, at Elon Musk kaldte et antisemitisk tweet for »the actual truth« i november.
Det bliver interessant at se, hvordan Twitter vil klare at holde sine nye regler i hævd, da platformen i januar blev oversvømmet af eksplicit, AI-genereret materiale med Taylor Swift og X’s lappeløsning med at lukke ned for alle søgninger på Swift, ikke ligefrem blev rost.