Fem sneakers der dyrker tidens varme kartoffel: Monokromt design

Et stilrent design skaber elegance og gør de fleste sneakers til et endnu stærkere alternativ til klassiske pæne sko. Her er fem farvebevidste sneakers.

nb 

New Balance MRL996DT

Det er svært at komme uden om New Balance, uanset hvilken fodtøjskategori man snakker om, og mærket, der stadig producerer størstedelen af sine sko i henholdsvis USA og Storbritannien, har også noget at byde på, når det kommer til monokrome designs. Point in case, deres 996’er der her ses i en overdel af støvet hvidt ruskind med matchende sål og perforeret logo.
1.200 kr. hos Norse Store

nb-1
nike-1 

Nike Archive 83.M LX

Modellen er, som navnet antyder, en opdatering af en Nike-sko fra 80’erne, og retro-looket er ikke til at tage fejl af. Skoen kommer i en overdel af lys nylon, ruskind og mesh med perforeret snude og sidestykke samt matchende, beige sål. Bunden driller dog lige det fulde monokrome-look.
1.150 kr. hos Nike

nike-3 
nike-2
puma 

Puma Suede Classic

Gør ligesom (næsten) alle rapstjerner på et eller andet tidspunkt i deres karriere har gjort og gå all black everything. Her med Pumas udødelige Suede-model, der tager sig ud i en stilren overdel af sort ruskind, komplimenteret af mærkets logo, broderet med sølv på skoens yderside.
600 kr. hos Støy

puma-1 
puma-2
adidas-3 

Adidas Pusha T EQT Guidance

Apropos rapstjerner og sort har Pusha T designet en skinnende, sort version af Adidas-modellen. Selv om skoen er baseret på den tidløse sportssko fra 1993, er det tydeligt, at rapperen har forsøgt at give den en high fashion-overhaling. Det gøres med et monokromt design, hvor det er de gode materialer, og ikke farverne, der får opmærksomheden.
1.499 kr. hos Rezet

adidas-1 
adidas-2
04-02-2016_commonprojects_originalachilleslow_brick_hh_3 

Common Projects Achilles Brick

Monokrome design har været en del af Common Projects dna siden mærkets start i 2004. Det er derfor også oplagt, at makkerparret fra New York giver deres tidløse modeller lidt farve til foråret, mens de stadigvæk holder fast i det minimalistiske design. Den lave Achilles-sneaker er nu iklædt en overdel af rødt læder med matchende sål og snørebånd.
2.425 kr. hos END.

04-02-2016_commonprojects_originalachilleslow_brick_hh_1 
04-02-2016_commonprojects_originalachilleslow_brick_hh_2

Læs også: 10 futuristiske sneakers til at forsøde ventetiden på de nye Yeezy

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af