JAZZ: Bugpowder – insektgift på den fede måde.

Mandag aften var Stengade 30 godt fyldt op af håbefulde – fortrinsvis unge – mennesker. De var alle kommet for at høre det eksperimenterende “free-rock” orkester “Bugpowder”. Om de blev skuffede ved jeg ikke. Det tyndede lidt ud i løbet af koncertens første del, men det kan jo også skyldes at temperaturen nåede godt op i det røde område. Skuffet blev jeg i hvert fald ikke.

Bugpowder består af fire dygtige musikere fra forskellige dele af dansk musikliv. De spiller med en intensitet og energi, så man ikke kan undgå at blive revet med. Selvom det tyndede ud i publikum, var der dog helt klart mange der nød musikken i fulde drag.

I dette rum, hvor rocken og jazzen mødes, er der hverken stemning som til en normal jazz- eller rockkoncert. Der lyttes intenst, men samtidig jubles og klappes der spontant under de fedeste passager i musikken.

Nogle ville nok kalde det mærkeligt og med en meget lille målgruppe af indviede fans, men jeg vil mene, at hvis man først vender sig til lyden og lader sig rive med, kan man ikke undgå at blive betaget af den energi og fremdrift der er i denne musik.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af