I am

Fra vores besiddelser i Nordatlanten, kommer I am, det færøske svar på Kent. Med deres andet album ‘xthree.one.four’ forsøger de at give deres bud på kristen rock anno 2003.

Fra de første omdrejninger i CD-afspilleren, bliver det klart at I am har noget på hjerte. Der er en lidt speciel charme over denne plade, der mest af alt har lyd som en velproduceret demo.

Når de første chokbølger over sanger ‘Birgir Ingolf Sigurdsson’s accent har lagt sig, viser det sig faktisk at der er mere under overfladen og han faldbyder flere konstruktive løsninger på det evindelige melodilinie problem. Under de til tider noget ‘Powderfinger’ agtige sange, gemmer der sig et væld af moog orgler, gode guitarlinier og velgennemtænkte kompositioner. Som nummer 6 på skiven kommer der et hyggeligt afbræk, der på ny minder os om I am’s oprindelsesland. På færøsk, et overraskende velklingende sangsprog, kaster I am sig ud i en af pladens to egentlige ballader, og slipper rigtig godt fra det.

Men, musik er andet og mere end blot tonerne. Efter pladens niende skæring ‘Reason’, er denne anmelders grænse for glæden ved at lovprise herren i eget hjem nået. Den konstante hyldest til vor alles martyr nr.1. ‘the big JC’ føles en smule omklamrende i et musikunivers, der ellers fortjener et ligeledes spændende tekstunivers.

Er man typen der kan se gennem fingre med dette, er ‘xthree.one.four’ en spændende smal udgivelse. Er man til midtersøgende melodi rock er I am, under alle omstændigheder en gennemlytning værd.