Maroons

Var du til Blackalicious rapperen Gift of Gab’s koncert på Roskilde festival 2004? Hvis ikke gik du glip af en af de musiske totaloplevelser, der minder en om, hvorfor man år efter år tager livtag med mudderregn på Roskilde.

Og det på trods af, at den anden halvdel af duoen Blackalicious, produceren Chief Xcel, var blevet i studiet i Californien for at producere nye organiske og soul-fyldte hiphop lækkerbiskner. Duoen The Maroons med Latyrx rapperen Lateef the Truth Speaker, kunne nemt være resultatet af sommerens anstrengelser.

Med mini-albummet ‘Ambush’ tager de to originale hiphopkunstnere tråden op, hvor indie-pladeselskabet Quannum’s sidste udgivelse fornemt slap den og fortsætter, den soulfyldte, vibrerende, farverige og reflekterede lyd, som Quannum har beriget hiphoppen med i det sidste årti, og som Chief Xcel har været det rytmiske mastermind bag. Gennem albummets ni numre jonglerer Chief Xcel behændigt med alt fra trompet, fløjte, funky basgange, orgel, bløde velsungne hooks, sambarytmer, guitar, scratches, violin og klaverloops uden, at albummet på nogen måde bliver skitzofrent og rodet.

Produktionerne når ikke altid samme højder som på f.eks. Blackalicious’ album, men resultatet er solidt og sammenhængende og med den der karakteristiske, runde lyd, der adskiller Quannum-kunstnere fra resten af hiphop-feltet.

Lateef følger trop med det karakteristiske, melodiske flow, der har gjort ham og hans Latyrx-våbenbror Lyrics Born til repræsentanter for den originalitet og nytænkning, som syder i amerikansk undergrunds hiphop. Rapmæssigt kan Lateef dog ikke udfylde de samme sko, som Chief Xcel kan produktionsmæssigt. Lateef benytter sig af de samme vokalændringer som Lyrics Born, men besidder ikke den samme nærmest gospelfyldige, vokale spændvidde, der gør Lyrics Born til et så spændende bekendtskab. Lateefs flow er langt mere struktureret og enkelt, og han eksperimenterer slet ikke med flow, temposkift og sætningsmæssig struktur på samme apokalyptiske og overlegne måde som f.eks. Gift of Gab.

Den tekniske forskel mellem de to rappere bliver udstillet på det mest nådesløse på ‘Beautiful You’, hvor et godt nummer bliver til et fremragende nummer, da Gift of Gab midt i nummeret træder i karakter og demonstrerer, at hiphop er så meget mere end bare et fængende beat.

Den politiske bevidsthed og evnen til at kunne levere et politisk budskab effektfyldt, har Lateef dog tilfælles med resten af kunstnerne på Quannum og på ‘If’ begrædes verdens og især USA’s tilstand, og Bush revses igen igen igen. Modsat så mange rappere, der har kastet sig ud i disciplinen “voldsom politikerlede”, er der indholdsmæssigt bare den lille krølle, at Lateef forstår, at politik ikke kun er, hvad der foregår mellem nogle meget seriøse mennesker i ulastelige jakkesæt. I stedet graver han spadestikket dybere og udpeger dig og mig og alle de andre, der bare lader stå til som ansvarlige.

Det er Quannum, som vi kender det; solide og originale beats og inspirerende lyrik, der dog ikke denne gang er klassiker-materiale.