Little Brother + Foreign Exchange – ikke så små endda

Det skabte lidt forvirring, da DJ’en tonede frem bag sin pult og bød Little Brother og ikke Foreign Exchange velkommen på scenen, som aftenens første optrædende denne onsdag aften i Lille VEGA. Foreign Exchange er Little Brother-rapper, Phonte’s side projekt, skabt i samarbejde med hollandske DJ Nicolay, men sidstnævnte var blevet hjemme og i stedet indgik Foreign Exchange sangene på lige fod med Little Brothers i en slags dobbelt koncert, hvad der efter eget udsagn var ‘The Connected Tour’ (European Version). Phonte var på scenen ledsaget af Little Brother makker Big Pooh og to habile korsangere. Gruppens superproducer og lydmæssige bagmand 9th Wonder, glimrede desværre ved sit fravær og i stedet var lydsiden lagt i hænderne på den lidt anonyme DJ Flash.

Straks de to karismatiske rappere Phonte og Big Pooh indtog scenen, spredte der sig en smittende glæde som sjældent set. De to humørspredere lyste hele salen op med deres brede colgate-smil og åbenlyse spilleglæde og blev til gengæld mødt med tilsvarende begejstring fra et så godt som fyldt Lille VEGA. Et af aftenens højdepunkter, nummeret ‘Love Joint Revisited’, indkapslede på bedste vis den gode vibe aftenen var præget af “We ain’t tryin to be thugs in it / we just want to spread love in it / we spread love all across the globe.” På det tidspunkt havde publikum allerede overgivet sig, men som en ekstra trumf, hvis den musikalske del alene ikke kunne gøre det, så delte gruppens store kameramand kolde fadøl og cd’er ud til den modtagevillige flok foran scenen.

Sættet var en bred sammensætning bestående primært af sange fra Little Brothers album ‘The Listening’ med afstikkere til Foreign Exchange albummet ‘Connected’, der var dog også fundet plads til Al Greens klassiker ‘Let’s stay together’ som, det var tilfældet med samtlige numre, blev medlevende serveret. Phonte og Big Pooh viste aftenen igennem, hvilke dygtige rappere de er. Desværre for dem led de en smule under dårlige forhold. Værst var det på lydsiden. Little Brother er på cd karakteriseret ved en meget blød og let lyd, men her var der tilført en meget tung basbund på samtlige numre, hvilket var medvirkende til, at lydsiden kom til at fremstå uden den store variation og gjorde det svært at skelne mellem de enkelte numre, hvilket desværre trækker på minussiden på en aften, hvor der var klart overvægt af plusser i karakterbogen.

Little Brother viste denne aften, hvordan hiphop også kan serveres – nemlig med en smittende glæde ved musikken og stor publikumskontakt. Havde lyden været lige så oplagt som de to frontfigurer, kunne det have været en legendarisk koncert, i stedet måtte vi ‘nøjes’ med en rigtig god en af slagsen!