Why?

Indie-tronic? Psych-folk, måske en slags rock? Bevægelsesfriheden er for stor, armbevægelserne komplet uforudsigelige, det er på det nærmeste umuligt at proppe amerikanske Why? ned i en trang kasse. Og hvorfor skulle man også det, når nu gruppen har fundet en så fremragende rute gennem det musikalske vildnis?

Den starter ganske enkelt genialt med nummeret ‘Miss Ohio’s Nameless’, der i sig selv blot er en simpel lille, sindig rock-sag, men som for alvor træder i elskelig karakter med Yoni Wolf’s vokal. Den er sløv, rusten, uoplagt endda, men det er glimrende. Den gør altid præcis dét, man ikke lige havde forberedt sig på. Den vugger rundt, som en af de der bolde med et skævt balancepunkt og med et smånasalt baggrundskor, der ikke er bange for at hænge i de tynde tråde, er det ikke mindre end konstant underholdende.

Og herfra bliver det kun mere interessant. Snart efter den lille rock-sag åbner Why? op for de virkelig specielle sluser og pøser ud med sære strukturer og historier, der på deres egen dekadente måde er yderst overbevisende. De konventionelle instrumenter, der åbner udgivelsen, bliver vendt på hovedet og kastet ind i et kantet, elektronisk landskab, mens melodierne nøgternt bliver foldet og klippet som et obskurt gækkebrev. Men det mister aldrig sammenhæng eller substans, for indierock-rødderne er solide nok og har et fint greb i rytmen og det overordnede udtryk.

‘Sanddollars’ er på mange måder et enestående album, som lige præcis ikke er kompliceret nok til at være utilgængeligt. Det er skævt, finurligt og til tider fjollet på den melankolske måde (og omvendt), men hverken svært at møde eller tage til sig. Why? er absolut et af de bedste spørgsmål, der er blevet stillet på det seneste.