- De syv største scoops blandt dagens Roskilde Festival-annonceringer: »Internettet er overbevist om, at det er Timothée Chalamet«
- Her er koncerterne, du skal opleve i december – det er genforeningen, vi alle har ventet på
- Han drak »fucking mange øl«, tog stoffer og havde »rigtig meget sex«. Men én ting tilgiver Sebastian Wegener aldrig sig selv for
Raw Fusion
Bag navnet ‘Raw Fusion’ gemmer der sig både et pladeselskab og en natklub, der igennem de seneste otte år har været leveringsplatform i urbane undergrundsbeats til den stockholmske befolkning. Med ‘Bass-ment Classics’ har resident dj Mad Mats samlet en række af kælderens klassikere under fanebladet bas og masser af den.
Med både dub-, soul- og mere funkinspirerede beats er der tale om et meget varieret lydbillede, men med minimalismen som fælles fikspunkt og så ikke mindst den tunge bund af bas. Nogle numre drukner måske lidt i deres egne spartanske digitale legesyge, men med numre som Jay Dee’s ‘Take Dem Clothes Off’ og Roots Manuva’s ‘Witness Dub’ er det svært at forestille sig andet, end at Rawfusion er leveringsdygtig i et tætpakket sveddryppende dansegulv.
Også de mere langsomme stille numre leveret af kunstnere som Linn, André og Hearin Aid vidner om, at næste gang Stockholm er destinationen, er Raw Fusion et besøg værd. Men tag ikke dine hitpudsede og strømlinede dansesko på. Iklæd dig derimod de innovative og originale af slagsen, så skal besøget nok blive en oplevelse af de positive.
Raw Fusion. 'Bass-ment Classics'. Album. Raw Fusion/Import.