Jokeren

På ‘Gigolo Jesus’ er det tydeligt, at Jokeren ikke længere er ‘spændt op til tir’, og i stedet for at belyse ligegyldige emner om ho’s og fester så er det samfundskritiske og politiske problemstillinger, der er på dagsordenen.

Jokerens nye alter ego bliver sendt på gaden med sikker stil, og han viser en lyrisk alsidighed, som nok vil overraske mange. Som på nummeret ‘Rastløs’: »Jeg’ træt af politik, det hænger mig langt ud af ørerne / I lefler bare for dem, der holder BMW’en kørende«. Eller på ‘Mit sprog Yo’, hvor kritikere af ‘kvindeundertrykkende tekster’ får et ord med på vejen: »Er det det I kalder for en debat? / Eller slår I bare plat på dansk stodderrap / Fordi mit valg er at ytre mig frit / Det I kalder sexisme, kalder jeg retorik«.

Dog er der på ‘Gigolo Jesus’ også et par smuttere, hvor specielt et nummer som ‘En der elsker dig’ overhovedet ikke passer ind på et album med masser af temperament. Rent musikalsk kunne man også godt savne lidt fantasi, da den pæne og simple lyd ikke passer særlig godt sammen med Jokerens rå, gennemslagkraftige og kritiske lyrik.

Med ‘Gigolo Jesus’ har Jokeren lavet et af bedste danske hiphop-albums i lang tid, og hans nye tilgang til lyrikken er et frisk pust til en ellers noget forudsigelig dansk rap-scene, hvor blær og selviscenesættelse fylder det meste.