Manual

Efter et brag af et sidespring med det hårdtslående syrerockorkester Causa Sui, er den danske skønhedsjæger Jonas Munk er tilbage på mere vante jagtmarker. De jagtmarker, der tilhører hans alias Manual. Byttet herfra hedder ‘Bajama’, og byder lytteren at falde i staver til fem lange ambient kompositioner, som synes at være det stemningsfulde resultat af en næsten spirituel skønhedssøgen.

Stemningen minder mest om den indre ro, man kun kan sidde med, når man efter en lang dag mellem surfbræt og blå himmel betages af den perfekte solnedgang. Aftenstemningen på det lille, hemmelige surfspot, hvor folk er ligeså afslappede og smukke som stranden og palmerne, og hvor dét ikke siger så lidt. Selvom alle fem numre bevæger sig langsom afsted i Manuals varme lydbillede, så bevæger de sig trods alt. Hvor megen elektronisk musik udforsker repetitionernes potentiale, bevæger Manual sig, som solen, langsomt, men konstant og sikkert videre.

Selvom det kompositoriske arbejde såmænd godt kunne tåle en mere detaljeret gennemgang, er det imidlertid ikke det, der er essentielt. Naturligvis ligger det grunden, men, som det sig hører og bør, når stemningshøjdepunkterne udover det man kan analysere sig frem til. På ‘Bajamar’ har Manual fundet, hvad han søger.