Lindstrøm

Han går i fodsporene på folk som Röyksopp og Erlend Øye, men han betræder også sine egne. Norske Hans Peter Lindstrøm står denne gang alene på scenen med sin elektroniske musik, hvor han ellers er kendt for at have prinsen ved sin side. Projektet der her refereres til er Lindstrom og Prins Thomas, der sidst i 2005 udgav deres selvbetitlede og kritikerroste album.

Nu gælder det så debuten ‘It’s a Feedelity Affair’, der udspringer af Lindstrøms karriere som producer og ikke mindst dj, hvor han et utal af steder verden over har vendt sine egne 12″ udgivelser. Som det så ofte er med elektronisk musik, så sættes det i bås for at branchen selv men ikke mindst køberne bedre kan skelne og danne sig et overblik.

Lindstrøms populære singler har af medierne fået betegnelsen ‘space disco’, hvilket formentlig kan spores tilbage til den storsælgende single ‘I Feel Space’. For genren Lindstrøm primært bevæger sig rundt i er disco. Og han formår at ramme og runde flere af denne genrers såkaldte undergenrer: Italo disco, funk disco, en mere rocket disco og endelig ‘space discoen’.

‘It’s a Feedelity Affair’ er en varm og ligetil plade der ikke byder på de store helt store musikalske oplevelser, men derimod inviteres der indenfor til lette og behagelige toner, som fra tid til anden skifter karakter til det dybere og mere dansevenlige – men aldrig uden at blive hverken farligt eller helt vedkommende.

Lindstrøm. 'It's a Feedelity Affair'. Album. Feedelity/Smalltown Supersound.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af