Yo La Tengo – stilhed før støjstorm

Med mere end tyve år på bagen kan Yo La Tengo ikke kaldes andet end et særdeles erfarent band, hvilket også var tydeligt at se og mærke til deres ekstremt velstrukturerede koncert. Der blev lagt retrospektivt ud med numre fra deres tidligere albums, med perler som ‘From a Motel 6’ og ‘Autumn Sweater’, før der blev taget hul på deres nyeste udspil, hvor man meget passende blev ført ind i Yo La Tengos univers af nummeret ‘The Story of Yo La Tengo’.

Settets numre blev elegant fordelt imellem de støjende og de stille numre, der tilsammen dannede et omkuldslående, kraftfuldt lydbillede, uanset om det var de sukkende popballader eller de støjrockede numre, der fyldte rummet. Nummeret ‘Tears Are in Your Eyes’ blev leveret så hudløst ud over scenekanten, at det fik publikums hænder til at tørre en tåre bort, imens de støjende numre, i stedet fik publikums hænder op for ørerne, da decibelniveauet ind imellem nåede op i det højrøde felt.

Numrene blev bundet sammen ved nærmest glidende overgange og bandmedlemmerne skiftede kontinuerligt mellem de forskellige instrumenter, så konstellationen løbende ændrede sig og musikken skiftede ubemærket i sit udtryk. Hele tiden skinnede Yo La Tengos passion for musikken dog igennem og de harmoniske vokalpassager mellem ægteparret Georgia Hubley og Ira Kaplans stemmer kunne tage pusten fra enhver i deres underspillede styrke.

Koncerten blev afsluttet af en længere støjrockpassage, hvor det til sidst nærmest så ud, som om Kaplans guitar var blevet besat af en ond ånd. Imens de følgende to omgange af ekstranumre lagde mere blidt ud med henholdsvis et retrospektivt udvalg af sange, hvor der dog til sidst gik noget nær ønskekoncert i den, da der blev spillet publikumsønsker.