- Mews nye forsanger og Rosalía i kloster: Syv meget seriøse spådomme om musikåret 2026
- »Hun sagde selv, at hun var nervøs. Det må hun endelig ikke stoppe med at være«: Vi anmelder Vegas Udvalgte 2026
- Deres AI-sang storhitter i Sverige. Men da de hørte, hvad de havde skabt, blev de bange: »Det var et Oppenheimer-moment«
Forest and Crispian – skånsk rock til dansebenet
Det var en fest, da svenske Forest and Crispian i går spillede på Musikcaféen i Århus. Nå ja, ganske vist en af de mere eksklusive, for kun omkring 50 var mødt op. Men festligt var det. Synth-bassen rullede direkte i dansebenet og numrene fra den bundsolide debutskive bonnede ud i et umåde fængende og stadig afvekslende liveset.
Trioen gik til sagen med krum hals iført Hurbertusjagt-jakker, hvide rosetter og skånskblond skuldergarn. Settet fangede an i den poprockede ende med blandt andet ‘A Champion Walker On’ for senere at bladre årtier tilbage i rockkataloget og finde 1960’er rock, prærieguitar, cowboy-kor, psykedelia-temaer og guitarsoloer frem.
Den simple opbygning med en groovende basbund fra kvartettens MS-20, en riff-glad guitar og Adam Hjertströms til tider hysse og skingre, men aldrig kedelige, vokal fik pænt tag i publikum. Og takket være skåningenes befriende selvironi og underspillede humor mellem numrene blev det dårlige fremmøde og det halvsky publikum aldrig en pinlig affære.
Forest and Crispian er et sikkert kryds i kalenderen til Spot og Roskilde Festival.
Koncert.