Randall of Nazareth

Til dagligt er den gode Randall fra Nazareth, Pennsylvania forsanger og guitarist under mere støjende omstændigheder sammen med bandkammeraterne i det 70’er-rock-inspirerede Pearls & Brass. Men her er stikket hevet ud af guitaren, og kammeraterne skippet for en stund, og alene han har begivet sig ud på et akustisk soloridt, hvor livet tages til revision med guitaren som eneste følgesvend.

Det er overordentligt fristende at sammenligne de ting Randall Huth har gang i med, hvad José González også mestrer. Der findes nemlig både fortrinligt guitarspil og alvorsfulde ord til at udgøre grundstammen på albummet, og genremæssigt befinder de sig ikke milevidt fra hinanden. Men hvor González fletter sin argentinske baggrund ind i materialet og der igennem skaber sin særegne og temperamentsfyldte sydamerikanske sound, er det inspirationen fra den klassiske 70’er-rock, som Huth trækker på for at give debuten sine egne karakteristika.

‘Safety in the Sand’ og ‘Ballad of a Sorry Lonely Breaking Man’ er nogle af albummets mest vellykkede tracks, da Huth her formår at skabe en fin ligevægt mellem inspirationskilder og sit eget personlige udtryk, hvor han lader guitaren understøtte lyrikkens dramatik på fornem vis. Når Randy ikke svæver for meget ud i The Doors-universer og meditativer passager, er det et debutalbum, der virkelig har nogle meget fine kvaliteter, og det er som skabt til de mørke vinteraftener, der venter forude.