Earth – overvægt i slowmotion

Før Kurt Cobains tidligere værelseskammerat Dylan Carlson gik på med sit band Earth, blev publikum underholdt og frastødt af Sir Richard Bishop, der virtuost spillede dekonstruerede, folkede jazz-versioner af kendte numre, blandt andet ‘Over the Rainbow’ fra ‘The Wizard of Oz’, på guitar. Der var dog en del nede bagved, der brokkede sig højlydt over dette indslag.

Så var de mere tavse under Earth. Dylan Carlson er nok en type, som vi her i Danmark normalt ville karakterisere som en Brian. En lidt tyk mand med sort kasket ned over sit fedtede nakkegarn, et suverænt truckerskæg og tatoveringer på begge arme. Typen, der troskyldigt tropper op, hver gang Motörhead og Brøndby spiller. Ikke desto mindre har han været inspiration til en hel række bands indenfor dronerocken med Sunn O))) som bannerførere. Hvis stonerrockerne ryger joints, ryger dronerockerne bong. Alt er sat ned i ekstra lavt tempo.

Bandet på scenen bevægede sig da også i bevidst slowmotion for at komme ind i rytmen. På det nye album er Earth gået tilbage til en mere tung lyd, som på deres ældre plader, dog uden så meget distortion, i stedet for den westernlyd, de gjorde comeback med på albummet ‘Hex (Or Printing in the Infernal Method)’. Det betyder, at lyden af en vindheks over prærien er væk. Tilbage er et mere ordinært, tungt lydbillede, som mangler lidt stemning. Og det blev for tungt at lytte til i en hel time.