- Kwamie Liv forsvandt fuldstændig: »Jeg havde ingen anelse om, hvor lang tid det ville tage«
- Barselonas Top Tracks: »Man kan jo ikke sige, at man kan lide Metallica, uden at nogen kommenterer på, hvor dårlig han er«
- Jada er tilbage efter fire år: »Jeg var nødt til at vente, til jeg havde modet til at fortælle ærligt om de her ting«
Smashing Pumpkins
Når legendariske rockgrupper bliver gendannet, nager tvivlen som regel om motivationen for tilbagekomsten. Således også da Smashing Pumpkins i 2007 vendte tilbage med det ikke just lovpriste album ‘Zeitgeist’. At den kreative ild fortsat brænder hos gruppens altdominerende frontmand Billy Corgan kan man forvisse sig om i dokumentaren ‘If All Goes Wrong’, der følger han og resten af bandet under dele af sidste års comebackturné, som Corgan blandt andet bruger til at afprøve helt nyskrevne sange overfor det taknemmelige publikum – en detalje filmen dvæler lidt for voldsomt ved, da forsangeren undervejs får lov at udbrede sig om en god håndfuld nye sange, hvoraf ingen i denne signaturs ører ejer tidligere tiders klassiker-potentiale.
Det er halvt interessant, halvt kedeligt, men mest af alt for tilforladeligt uden for alvor at komme ind under huden på ankermanden. Derudover er der inkluderet en flot filmet, men ujævn koncert, en forglemmelig film stykket sammen af interviews med fans og et spøjst interview med The Whos Pete Townshend. Ingen af delene fjerner indtrykket af en ’fans only’-udgivelse.
Smashing Pumpkins. 'If All Goes Wrong (dvd)'. Album. Coming Home/Target.